14 / 245
Bjørn Westerbeek Dahl
I begge kvarterer fandtes to markante udfaldsveje:
Roskildegade
og
Helsingørsgade.
Desuden var en gade i Vestre Forstad opkaldt
efter det Store Bælt, man kom til, om man fulgte Roskildevejen
helt til Korsør,
Bæltgade.
I Østre Forstad fandtes en tilsvarende
Strandgade
og en
Sundgade
, der markerede tilknytningen til det
nærliggende Øresund. En gade mellem Sortedamssøen og Sundet
kaldtes ikke overraskende for
Søgade.
Ellers var navnene i de to
bydele valgt blandt de danske landskaber og provinser:
Skåne
,
Sjælland
,
Jylland, Bornholm
og
Vendsyssel.
Et par gadenavne er gået
tabt, måske en Fyensgade og en Lollandsgade - som en tilsvaren
de navneskik i Fredericia fra samme tid kunne tyde på. I Vestre
Forstad lå desuden en
Amagergade.
En enkelt gade i Østre Forstad var opkaldt efter dens funktion:
Palmaillegade, benævnt efter datidens pladskrævende boldspil,
kendt fra Palmaillen i Altona og Pall Mali i London.
Frederik den 3.s navngivning af gader er ikke nær så fantasifuld
som faderens, men nok så markant: Kongen var interesseret i at
understrege de enkelte stænders tilknytning til kongehuset og de
forskellige provinsers samhørighed under kronen. Han ville der
med markere den symbolske betydning, kongemagten havde
som samlende midtpunkt i monarkiet og lægge endnu et lod i
vægtskålen for sin politiske betydning i riget.
De udenbys gadenavne fik en krank skæbne: Da Karl Gustavs
hær i august 1658 nærmede sig København, blev forstæderne
stukket i brand, for at fjenden ikke skulle kunne skjule sig bag
husene, og efter krigen valgte man at forbyde bebyggelse i et
bredt område uden for voldene.
Byudvidelsesplaner i 1670erne
I 1674 udgav Peder Hansen Resen et stort kort over København
med forslag til grundlæggelse af en række nye bydele, dels ud
mod Nykøbenhavns havnefront, dels inden for en udvidelse af
Christianshavns befæstning.
Det er umuligt at kigge Resen i kortene i mere overført betyd
ning, da intet materiale om de københavnske byggeprojekter i
1670erne er overleveret til vore dage. Det er fristende blot at hen
føre hans navngivninger til den frie fantasi, men det er næppe
rimeligt. Resen var præsident i København, en post, der nogen-
1 2