Previous Page  19 / 245 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 19 / 245 Next Page
Page Background

Blandt blomster, dyr og prinser

Rigets stænder holdt sig bedst, velsagtens fordi en bebyggelse

allerede var indledt i disse gader, der lå nærmest middelalderby­

en: Adel-, Borger- og Klerkegade.

Foruden den nye (Store) Kongensgade eksisterede af gruppen

benævnt efter kongens hus blot Prinsensgade, der først forsvandt

under de omfattende saneringer i kvarteret i 1942. Dronningens

(Tvær)gade blev som omtalt forlagt mod nord, men beholdt sit

navn omend i forvansket form. Gruppen fik et tilskud, da en ny

gade blev anlagt på den oprindelige Herregades plads og i 1804

fik navnet Kronprinsessegade.

Et gadenavn, der er tæt forbundet med Frederik den 3.s tid, er

Fredericiagade, der opstod i 1869 ved en sammenlægning af en

række gader i og uden for Nyboder. Gadeforløbet skulle oprinde­

ligt have været den østlige kaj til den planlagte Prinsens Kanal,

og kaldtes efter byplanen af 1649 for Kirkegade.10

Ændringen af gadenavnet blev besluttet af Københavns Borger­

repræsentation, der dog ikke havde kompetence til at ændre

gadenavnene i Nyboder, der var underlagt Marineministeriet.

Derfor kom man i den mærkværdige situation, at gaden midt i sit

forløb fra Amaliegade til Rigensgade på den ene side hed Frede­

riciagade og på den anden side Bjørnegade. Denne usædvanlige

gadenavngivning ordnedes, da den sidste stump af Bjørnegade i

1899 indgik i Fredericiagade.

De fleste gadenavne i Nyboder holdt sig langt op mod år 1900,

da saneringer ændrede området. Allerede ifølge byplanen af 1649

havde man forsøgt at ændre Lavendel- og Hjortegade for at få ét

navn til ét gadeforløb (i dette tilfælde Klerkegade), men de to

navne eksisterede fortsat sideløbende med det nye. Andre steder

i Nyboder var gadenavnene ændret, så længerne havde fået et

funktionsbestemt navn: Bagerens, Bryggerens og Skolemesterens

Længe. Hundegade kom hurtigt til at hedde Nygade, og på

Resens kort fra 1674 var Tulipangade opkaldt efter områdets

største grundbesidder, Henrik Ruse (Rusesgade).

En ny gruppedannelse var med til at trænge de gamle navne

ud, og mange af de karakteristiske dyre- og krydderinavne veg til

fordel for de tre søofficerer Henrik Gerner, Olfert Fischer og Edo-

uard Suenson - navne, der idag karakteriserer kvarteret. Af 1600-

tallets oprindelige navne findes i dag blot Rosengade, Krusemyn-

17