Blandt blomster, dyr og prinser
baron
og
ridder.
Kajen ud mod havnen hedder på kortet fra 1674
»Flådensgade«
efter orlogsflåden, der i fredstid lå opankret lige ud
for havneområdet mellem Nyhavn og Prinsens Kanal. Den sidst
nævnte kanal er på Resens kort omtalt som
Dronningens Kanal.
At
den gamle navngivning her er gået op i limningen kan skyldes, at
dronning Sophie Amalie i 1660ernes slutning opførte sit Sophie
Amalienborg langs kanalens projekterede vestkaj, og dermed
kom til at dominere området.
Dronningens Kanal modsvaredes på 1674-kortet af Nyhavn, der
lige var blevet gravet ud, da Resen udsendte sit kort. Navnet
Nyhavn er naturgroet, og ifølge Resen skulle kanalen opkaldes
efter kongens halvbror Ulrik Frederik Gyldenløve (»Gyldenløves
Kanal«). Som Dronningens Kanal var det et velvalgt navn, da han
jo lige havde afsluttet byggeriet af sit palæ for enden af kanalen,
det nuværende Charlottenborg.
I kvarteret mellem Nyhavn og Holmens Kanal fandtes i 1674
orlogsværftet. Det skulle efter projektet flyttes over til den nord
ligste del af Christianshavn, og Resen benyttede lejligheden til at
publicere planerne for en bebyggelse af området. Gaderne hen
holdt sig til områdets tidligere anvendelse og opkaldtes efter
mast
,
kors
og
båd
og
bro
samt det gamle navn for hele området:
Bremerholm.
En gade ved den uregelmæssige Holmens Kanal
skulle hedde
Elebo,
altså Albuen efter gadens form.
Mellem Vestervold og Slotsholmen lå Frederiksholmkvarteret,
der i 1674 endnu var under byggemodning. Kanalen, der først
blev udgravet otte år senere, kaldes på kortet
Kongens Kanal
- en
fin parallel til Dronningens og Gyldenløves Kanaler i Nykøben-
havn.
Gadenettet i Frederiksholmkvarteret var endnu ikke blevet
navngivet, men ifølge Resen skulle kajgaden (altså den nuværen
de Frederiksholms Kanal) hedde
Pavegade
og parallelgaden langs
Vestervold
Kejsergade.
Fire forbindelsesgader blev opkaldt efter
andre midt- og sydeuropæiske potentater:
Kurfyrstegade
(Storm
gade),
Kardinalgade
(Ny Vestergade),
Abbedgade
(Ny Kongensga
de). En ikke anlagt tværgade sydligst i kvarteret skulle beskedent
hedde
Munkegade.
Sammen med helgenkvarteret på Christianshavn var denne
gadenavngivning besynderlig i det strengt lutheranske Danmark,
15