Previous Page  22 / 245 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 22 / 245 Next Page
Page Background

Huse og boliger i det gamle København

A f Poul Strømstad

Vor viden om Københavns udseende før ca. 1600 er meget ringe.

Tidens tand og de tre store ildebrande i 1728, 1795 og 1807 øde­

lagde så godt som hele den del af bebyggelsen, der stammede fra

tiden før 1600. Store nedrivninger gennem tiden har også gjort

deres til, at mange gamle huse er forsvundet. Det er derfor ikke

let at finde spor af den ældste bebyggelse i marken, og da store

dele af byens arkivalier også blev ødelagt ved brandene, er det

vanskeligt at rekonstruere byens udseende i middelalderen. Vor

viden hviler derfor på de få rester, der er bevaret, og på de vid­

nesbyrd om bebyggelsen, som man kan udlede af arkæologiske

udgravninger. De oplysninger om husenes indretning, højde og

udseende, som udgravningerne kan give os, er dog sparsomme.

De kan højst aflokkes nogle usikre indtryk af bygningernes

udstrækning og placering på grundene.

Forunderligt nok er de ældste bevarede spor af bebyggelse de

rester af Absalons borg, som endnu i vore dage kan ses under det

nuværende Christiansborg slot. Også nogle få andre bygninger

fra tiden før 1600 er bevaret, f.eks. Konsistoriebygningen i univer­

sitetets gård, den ældste nogenlunde uændrede bygning i Køben­

havn, og visse dele af Holmens kirke. Den førstnævnte er en rest

af Københavns bispegård og opført ca. 1420, mens Holmens kir­

ke, der er opført i 1563, har en fortid som ankersmedie for den

danske flådes skibsværft på Holmen. I andre af de københavnske

kirker skjuler der sig også middelalderlige bygningsdele, f.eks. i

domkirken, Vor Frue kirke, Sankt Petri og Helligåndskirken, men

de verdslige bygningers udseende og historie er stort set ukendt.

På kortet fig. 1 ses byen omgivet af sine forsvarsværker, en

vandfyldt grav og høje jordvolde. Kortet viser situationen

omkring 1750, da byen omfattede ca. 300 ha og havde ca. 80.000

indbyggere. Byens areal var ikke blevet udvidet de første 3-400 år.

Først under Christian 4. skete der en tiltrængt udvidelse. I 1606

begyndte han at opføre sit »lysthus«, Rosenborg, på det åbne

2 0