77 / 133
16
3. Afsnit
Ved „K a n a le n " ligger baade London, le Havre, Antwerpen og Rotter
dam langt til Side for Sejlløbet og har vel næppe haft Havneforhold,
der fra Begyndelsen har kunnet maale sig med Københavns. Kun
Konstantinopels „Gy ldne Horn" ved Bosporus og Singapores Natur
havn ved Malakkastrædet kan i Beliggenhed og Bekvemmelighed sam
menlignes med Københavns Havn. — Flinterenden har nok hidtil væ
ret en Smule dybere end Drogden, noget, der kun i ganske enkelte
Tilfælde fik Betydning. Det væsentlige er, at Flinterenden maa re
præsentere en Omvej sammenlignet med Drogden. Den nu stedfin
dende Uddybning af Drogden til
8
m’s Dybde har ikke været saa van
skelig at foretage, da den Strækning, der uddybes, ikke er særlig lang.
Skulde Flinterenden uddybes, vilde Strækningen være adskilligt læn
gere. At Malmö fra Naturens Side har været ringere udrustet end
København, kan umiddelbart indses. Men selv om alle Nutidens tek
niske Hjælpemidler tages i B rug til Forbedring a f Havneforholdene
og Sejlløbene, opnaar Malmö dog ikke Københavns afgørende F o r
trin: at ligge ved Drogden og ikke ved Flinterenden. —
Københavns Havn har været fortrinlig for Middelalderens Skibe.
Sikker Ankergrund, Læ for Storme, meget dybere Løb, end F a r
tøjerne dengang behøvede, maaske saa dybt Vand lige ved Stranden,
at Forbindelsen med Land kunde tilvejebringes uden B aade og uden
Bolværker. Kunstige Anlægspladser for Skibene er dog snart blevet til
vejebragt, hvad flere Fund har overbevist Nutiden om. — Om Vinte
ren laa Østersøskibsfarten stille; men Københavns Havn blev, da Lü-
beckerne med Kraft deltog baade i Skånefart og Omlandsfart, den
foretrukne Vinterhavn i Østersøomraadet saaledes som Swin ved
B riigge og- Utrecht blev det i Nordsøomraadet60). — Men medens
disse to Havne nu er uden Betydning for Søtrafikken, har Københavns
Havn kunnet følge med Tiden ; det har ikke været vanskeligt i Tilslut
ning til den gode Havn fra Middelalderen at skabe Havneforhold, der
altid stod paa Højde med det bedste, Tiden bød paa. —
Selvfølgelig har Jærnbanebygningen haft Indflydelse p a a Køben
havns Vækst, som den har haft det paa Malmös og Hälsingborgs, og
man kan følge Strømmen af Varer, der fordeles fra København ud over
Danmark, ved at undersøge Godstrafikken paa nogle af de større
Rangeringsstationer. (Fig . 1 7 . ) 67).
Men Hovedstadens Beliggenhed paa en 0 og Landets Rigdom paa
gode Havne har tillige skabt Mulighed for en Tra fik af særlig Art,
nemlig Fordelingen pr. Søskib af Varer fra Københavns Havn til alle
Landets Havne. — Denne Fordeling af Varer kan paavises tidligt. I
1 6 1 5 besøgtes Byen af 13 2 7 fremmede Fartøjer; deraf var de
6
paa