DenHandelsgeografiske

4. A fsnit

Havnerigdom ved de danske Kyster; eller det er maaske netop paa

Grund af dette Forhold.

KØBENHAVNS HANDE iLSBETYDN ING FOR FORSKELL IGE

ØSTERSØLANDE .

Paa Fig. 26— 32 er — dels efter Tallene

i Danmarks Handelsflaade o g Skibsfart for 1925, dels efter Tallene

i „Seeschiffahrt 1925", angivet de Varemængder, som Byerne Køben

havn, Hamburg, Stettin, Lübeck, Bremen o g Königsberg modtager fra

og afsender til forskellige Østersølande. —

Tallene betyder Vægttons, hvilket jo er den Maaleenhed, der er

valgt for det foreliggende Arbejde. Grunden til, at den er valgt til

Enhed, er som tidligere nævnt, at den mere giver Udtryk for de fak

tiske Forhold end Bruttotons eller Nettotons. Da den sidste er en

Maaleenhed, der anvendes meget forskelligt efter Skibets Art, passer

den selvsagt ikke for et sammenlignende Arbejde som det forelig

gende.

Men heller ikke Vægttons giver i alle Tilfælde et eksakt Udtryk

for Handelsbetydningen. Varer, der vejer meget, men koster lidt, kan

bringe „Handelsomsætningen" i en Havn betydeligt i Vejret. Hvad

skal man, sige til, at en Havn som Fakse Ladeplads som „Ud fø rse ls

havn" rangerer over Havne som; Odense o g Aarhus, blot fordi der er

et Kalkbrud i Nærheden? Giver Udskibning af Kul o g Malm en Havn

den samme Handelsposition som Udskibning af højt forædlede Ma-

skindele eller Landbrugsprodukter? —

Man kan nu vende Sagen paa Spidsen o g sige, at Transport af

saa lidet voluminøse Varer som Guld o g Ædelsten ikke kan skabe en

travl Havneby, saaledes som en Malm- eller Kulgrube i Oplandet kan

det. (Der tænkes ikke her paa Minebyen, men paa dens eventuelle

Ha vn eb y ).

Sandheden ligger vel her som altid i Midten; med andre Ord: Vær

dien har ogsaa

nogen

Betydning, ved Siden af Mængden.

Naar man betragter Fig. 26, Sveriges Udførsel til o g Indførsel fra

de forskellige Byer, ja, da ser man straks, at Handelen med Køben

havn er stor, selv om Handelen med Hamburg er større, o g kigger man

Varelisterne igennem, ser man baade for Danmark (Københavns V a

retrafik er ikke specialiseret i Tabelværket) o g for Hamburg den sam

me rige Skala af en Mængde forskelligartede Varer. Hamburg udfører

Kemikalier, Kali, mange Slags Korn, Kolonialvarer o. s. v., Danmark

udfører til Sverige næsten de samme Varer ( d o g ikke Kali o g Kemi

kalier, der er tyske Specialvarer) o g mange af de Varer, der er op

ført under indenlandske Varer, er i Realiteten Transitvarer (S o y a -