37
tidigt med a t Foreningen udvidede sin Konsulentvirksomhed til
samtlige
Kommuner, Foren inger og Private, hvilket med Indenrigsministeriets
Anbefaling bekendtgjordes ved en
Plakat
(af 30. September 1915), der
ophængtes pa a alle Landets Jernbane statione r og Holdepladser.
Ligeledes tilstodes der Foreningen paa Tillægsbevillingsloven, fra
Aaret 1917, en Statssubvention til Støtte for dens Agitation, og for —
som det motiveres i Indenrigsministeriets Indstilling —
»at ilcke de ved
Foreningen opnaaede gunstige Resultater skulde gaa til Spilde
.«
Foreningens Agitation vand t ogsaa fornyet Forstaaelse og Tilslutning.
Ansøgninger til Regering
Den 5. Decbr. 1917 indbragtes Andragende fra
De
og Rigsdag.
danske Grundejeres Landsorganisation
og fra
Køben
havns Grundejerforening
i Folketinget.
Den 19. F e b r u a r 1918 indsendtes et lignende Andragende fra
Den
danske Købstadforening
, hvorefter Andragenderne henvistes til Indenrigs
ministeren.
Andragendeudvalgets
Den af
Andragendeudvalget
i denne Anledning, un-
indstiiiing.
d er 4. Marts 1918, afgivne
Betænkning
giver et
Billede af T ilstanden som Følge af Lovenes Udløb:
»Ved Rotteloven af Marts 1907 og dens Forlængelse i ændret Form
af April 1910 blev ca. 7 Millioner Rotter slaaet ned, og samtidigt blev
der ved p rivate Foranstaltn inger, som foranlediges ved disse Love, dræb t
et stort Antal Rotter, og det maa derfor meget beklages, at Rottelovene
har funden deres Afslutning i 1915, hvorved Rotteplagen paany h a r ta
get Overhaand. Ved den nuværende Opmagasinering under Statens Kon
trol af Fød em id le r skaber m a n nye Arnesteder til Rotternes Formering,
og r und t om klages der over fornyet Indvandring af Rotter og deres
Ødelæggelser. Selv velholdte E jendomme k an vanskeligt skærme sig mod
Rotternes Angreb, n a a r Naboejendommene undrager sig Paapasselighed
i saa Henseende, og Andragerne henstiller derfor indtrængende til
Regering og Rigsdag at vedtage en Lov, der bestemmer en
obligatorisk
og over hele Lande t
samtidig
Bekæmpelse af disse Skadedyr. Fo rm e n t
lig bø r det overlades de stedlige Autoriteter at afgøre, under hvilken
Form — om ved P ræm ie ring eller paa anden Maade — Bekæmpelsen
skal foregaa, men un d e r alle Omstændigheder anbefaler man at sætte
Bekæmpelsen i Forbindelse med statistiske Indberetninger af Resulta
terne.«
Paa Fo ran ledn ing lieraf indhentede Ministeriet yderligere E rk læ
ringer fra
Fællesorganisationen for Landkommuner med bymæssig Bebyg
gelse,
der tiltra ad te fornævnte Andragender, og fra
De samvirkende Sogne-
raadsforeninger,
der erklærede sig mod en obligatorisk Lov.
Kommunernes
Den 6. September 1918 udsendte Ministeiiet dei-
standpunkt.
paa et
Cirkulære til samtlige Amtmænd
med Fore
spørgsel til Kommunerne, om hvorvidt de kunde tiltræde det fremsatte
Ønske om en
obligatorisk
Lov med Hjemmel for Kommunerne til selv
at bestemme F remgangsmaaden.