33
Loven reducerer
M. H. t.
Præmieringens
Fortsættelse og Nyttevirk-
Præmieringens Anven-
ning virkede Loven af 1910 direkte
hemmende.
delse og Virkning.
i/g a f Landets 1200 Kommuner havde, som nævnt,
stemt til Gunst for en Fortsættelse af en obligatorisk Præmiering, men
kun ca. l/ 3 af Køb stadkommune rne og enkelte Land -Kommune r
fortsatte
Præmieringen, idet man som Følge af selve Lovens Ænd ring opfattede
F remgangsmaaden som fejlslagen eller unyttig, naar ikke alle Kommu
ner deltog i Fo ranstaltn ingen. En Kommune kunde jo saa risikere at
komme til at betale ogsaa for en Nabokommunes Rotter. Ogsaa for de
Kommuner, der fortsatte P ræmieringen og havde opnaaet særligt gode
Resultater, virkede derfor Loven hemmende ved i betydelig Grad at for
ringe Nyttevirkningen. I de to Hovedkommuner
København
og
Frederiksberg,
hvor P ræm ie ringen unde r Loven af 1907 havde naaet
fuld Effektivitet
allerede i det 2. Aars første Kvartal (i hvilket Rottetallene kulminerede),
saaledes a t den samlede Rottemængde derefter naaede en Reduktion af
over
4 0 pC t.
inden Lovens Udløb d. 1. Ju li 1910, bevirkede Lovens Om
ændring, at Rottetallene ophø rte med at dale.
Loven a f 1910 indskrænkede sig altsaa, for disse to Hovedkommuners
Vedkommende, til at vedligeholde den under den første Lov opnaaede Ned
gang i den samlede Rottemængde,
saaledes at Præmieringen + hvad der
ellers foretoges til Rotteplagens Rekæmpelse lige opvejede Rotternes F o r
meringstilvækst + Tilgangen af nye Rotter fra andre Kommuner, hvor
ingen planmæssige Foran staltn inger iværksattes. (Se Side 35).
Heller ikke det
andet System
for Iværksættelsen af
Loven fremmer kun i
en organiseret Udryddelse:
systematisk Udlægning
rmge Grad en systema-
^ rottedræbende Midler
havde i Loven af 1910 no-
tisk
A n ven d else
st
ro tte "
dræbende Midler.
gen Basis for at naa tilstrækkelig Anvendelse og
Effektivitet.
Det havde været en af Forudsætningerne ved Lovens Ændring , at
na a r der først va r vak t en almindelig Forstaaelse af den
organiserede
Bekæmpelses Betydning
(hvilken Forstaaelse Loven af 1907 jo havde vak t
i vide Kredse Lande t over), behøvede Kommunerne ikke længere at
have
Forpligtelse
til at træffe Foranstaltninger, idet det var naturligt, at
Grundejerne
— der maatte være den mest interesserede og ansvarlige
Part —
sluttede sig sammen i Foreninger
i det Øjemed selv at gennem
føre den organiserede Udryddelse ved at erstatte P lanløsheden med Enig
hed og P lan og ved at anvende de gennem Statsforsøgene fu ldkommen
gjorte, formaalstjenlige Midler. Under denne Forudsætning vilde det være
tilstrækkeligt, at Kommunerne efter eget Skøn og Initiativ ydede T il
skud til
Grundejernes Foranstaltninger
og til tilsvarende Foranstaltninger
paa det offentlige Omraade i Kommunen, og at Staten gennem sine
Tilskud til disse lokale Grundejersammenslutninger (»Foreninger til
Rotters Udryddelse«) fremmede og opmuntrede de private Restræbelser.
Denne Fo rud sæ tn ing viste sig imidlertid ikke ho ldbar i Praxis.
K un i henved 30 Kommuner indførtes denne nye Form for organiseret Rotte-