KampenModRotterne

Disse Momenter sammen lag t klarlægger Lovens Virkning: Medens

Præmieringen i et Mindretal af Landets Kommuner

straks

naaede fuld

Effektivitet, saaledes at Rottemængden aarligt aftog med indtil 35 % , var

Præmieringen i et F le rta l a f Kommunerne (grundet paa for lav Præmie

eller mangelfuld Organisation af Foranstaltningerne)

ikke

effektiv eller

naaede først a t blive dette i 3. Lovaar, saaledes at Rottetallene i disse

Kommuner stagnerede eller tiltog. Derfor var Rotteantallet for 2det

Lovaar m ind s t og for 3die Lovaar størst.

Ihvorvel P ræm ieringen saaledes

ikke naaede tilstræk-

Præmieringens Nytte.

E ffektivitet

hele Landet over (hvilken Mangel

fuldhed dog ikke skyldtes Systemet og kunde afhjælpes ved Lovens Re

vision),

virkede Loven dog uomtvisteligt som en meget nyttig Foranstaltning.

De ca. 13 Øre, hver enkelt Rottes Udryddelse havde kostet, indvandtes rige

ligt ved det Beløb, Rotten vilde have lagt øde!

Endelig resulterede P ræmieringen i Tilvejebringelsen af en

nyttig

og paalidelig Statistik,

der foruden a t give de her fremførte Oplysninger

om Rekæmpelsen af Rotteplagen, tillige gav tilnæ rmet Oplysning 1) om

den samlede Rottemængdes Fordeling Landet over og 2) om

Maximums-

omkostningen

ved P ræmieringen i Forho ld til en Kommunes Indbygger

antal.

A f Statistiken fremgaar nemlig, at Rotterne almindeligvis er spredt

over Landet i et Tæthedsforhold, der svarer ret nøje til Bebyggelses- og Be

folkningstætheden, og at ingen Kommuners Udgift har oversteget 15 Øre pr.

Indbygger.

Lovens Revision.

Det blev imidlertid ikke ud fra de he r fremførte

Motiverne for dens

Betragtninger, at man i 1910

reviderede

Loven.

Lov-

Ændring.

givningsmagten lagde ved denne Lejlighed de enkelte

Kommunalbestyrelsers Mening til Grund for Lovens Omændring.

P a a en af Ministeriet udsendt Forespørgsel til samtlige Kommuners

Styrelser ud talte

samtlige Købstad-Kommuner og 1/ 3 a f de største L an d 

kommuner sig til Gunst for Loven. De mange smaa Landkommuner, der

imod, ønskede den tvungne Præmiering ophævet.

Grunden he rtil fremgaar allerede af det foregaaende. I et Flertal

af Kommunerne havde P ræm ieringen ikke naaet sin Effektivitet. De

stigende Rottetal skræmmede. Og i Stedet for at forhøje den altfor lave

Præmie gik m an da ofte den modsatte Vej ved at sætte P ræm ien et P a r

Øre lavere! Dette skete allerede 1ste Lovaar. Deraf bl. a. det lave

Rotteantal 2det Lovaar.

E t andet Moment va r Vanskeligheden ved Arbejdets Iværksættelse

i en Mængde Landkommuner. Antipatien mod Beskæftigelsen som

Mod

tager

var he r saa stærk, at det var vanskeligt at skaffe saadanne. Sogne

fogeden ma a tte unde rtiden overtage Funktionen, hvorfor han fik Uvillie

mod et System, der i det hele taget øgede han s i Forvejen mange uløn

nede Hverv.

Af væsentlig Indflydelse paa Lovændringen, var ogsaa den Omstæn

dighed, at en obligatorisk Præmiering mentes i afgørende Grad at ude