KampenModRotterne

35 / 115

30
som P ræm ie ring e n v a r et indviklet Maskineri, hvis Indførelse i hver
enkelt Kommune krævede Tid, ligesom det ogsaa ma a tte kræve Tid,
inden de ud satte P ræm ie r naaede deres fulde 'Effektivitet, d. v. s. naaede
til a t paav irke et Maximum af Indfangere til at forfølge og indfange
det størst mulige Antal Rotter. Desuden var der en særligt betydnings­
fu ld E rfa ring at gere ved Præmieringssystemet, en Erfaring, der ikke ved
Lovens Iværksættelse forelaa som anerkendt Kendsgerning, men som de
enkelte K ommu n e r hver for sig m a a tte gøre efterliaanden, den, nemlig,
at Præmieringens E ffektivitet i sidste Instans var afhængig af Præmiens
Størrelse — (ikke af et givet Norm , men af dens 'progressive Stigning til
et saadant Beløb, a t en yderligere Forhøjelse ikke medførte en til­
svarende Forøgelse af Antallet af indleverede Rotter).
For lav Præmie i Fler- En fejlagtig Forestilling om, at P ræm ie ringen kunde
tallet af Kommunerne, blive en Foranstaltn ing , der — omend den i
Realiteten ikke kunde kaldes dyr — dog kunde komme til a t belaste
Komnunebudgettet med for stor en Udgift, en Forestilling, der iøvrigt
ogsaa fandt U d tryk i Lovbestemmelsen om, at Kommune rne ikke var
pligtige til aarlig t at udrede mere end 3 Øre pr. Indbygger i Kommu ­
nen, bevirkede, a t m a n i F lertallet af Landets Kommune r satte P ræm ien
for lavt, nemlig til det givne Minimum af 5 Øre. I disse Kommune r
havde P ræm ie ringen til Følge, at det indsamlede Antal Rotter enten var
kon s tan t for hvert a f de tre Aar eller i mer eller m ind re stæ rk Stig­
ning, hv ilke t sidste virkede afskrækkende ved at bringe til at tro, at
der ingen Ende var paa det Antal Rotter, m an efte rhaanden kunde in d ­
fange.
i et Mindretal af Kom- Enkelte Kommune r indsaa, til Modsætning, a t man
muner er Præmieringen til Trods for det voksende Rottetal netop bu rde
virksom. Rottemængden forhøje P ræm ien til 8 eller 10 Øre, hv ilket ogsaa
aftager 15—35 % aarligt. for p ere a f disse Kommuners Vedkommende be­
virkede, a t en Maximum-Grænse naaedes i det indleverede Rotte-Antal,
saaledes a t det derefter viste synkende Tendens. Fo r Landets to Hoved­
kommune r, København og Frederiksberg — i hvilke det va r overdraget
»Foreningen til lovordnet Udryddelse a f Rotter« direkte at lede og a dm in i­
strere Indsam lingen — var Antallet af indleverede Rotter:
1ste Aar 2det Aar 3die Aar
K ø b e n h a v n ................ 213.068 154.832 131.220
F re d e rik s b e r g 43.729 33.178 20.388
Her var P ræm ien 1ste og 2det Aar: 8 Øre, 3die Aar: 10 Øre.
Præmieforøgelsen havde altsaa ikke i disse Kommune r Indlevering
a f et forøget Antal Rotter til Følge, eller med and re Ord : Præmieringen
var for disse Kommuners Vedkommende effektiv, saa effektiv, aabenbart , at
den Rotterne tilføjede Dødelighedsforøgelse rigeligt opvejede Fødselstilvæksten,
saaledes at den samlede Rottemængde i disse Kommuner aarligt aftog med
15— 35 pCt. (Jfr. iøvrigt Tabeltavlen i Bogens Slutning.)