KampenModRotterne

96 / 115

af Præmiens voksende Tillokkelse eller Effektivitet som af selve Rottebefængtheden. Da
Præmiens Effektivitet som Regel vil øges i et hurtigere Tempo, end Rottebefængtheden
vil aftage, vil Antallet af indleverede Rotter derfor som Regel være i Tiltagende. I Læng­
den vil dog en konstant Præmie ikke vedblive at have voksende Tillokkelse. Før eller
senere vil den naa sin fulde Effektivitet, saaledes at denne derefter, saa længe den holder
sig uforandret, ikke vil influere paa Antallet af indleverede Rotter.
Efter at en given Præmie har naaet sin fulde Effektivitet, vil Antallet af indleve­
rede Rotter derfor ene afhænge a f Rottebefængtheden og ændre sig i Overensstemmelse
med denne. Da det er klart, at en iværksat Præmiering aldrig kan have en tiltagende
Rottebefængthed til Følge, vil Antallet af indleverede Rotter derfor ikke længere vokse,
naar P ræm iens E ffektivitet er naaet, men enten stagnere eller synke, alt eftersom Præ­
mieringen er virksom.
Ændres Præmiens Effektivitet paany, vil Antallet af indleverede Rotter naturligvis
paany afhænge af denne.
Sættes f. Eks. Præmien ned, eller — hvad der er det samme — taber Præmien sin
Værdi og som Følge deraf sin Tillokkelse, kan det ikke undre, at Antallet af indleverede
Rotter er dalende, ligesom det er indlysende, at dette væsentligst bør tilskrives Systemets
svigtende Virkeevne og ikke Rottemængdens virkelige Aftagen.
Sættes derimod Præmien op, eller — hvad der er det samme — øges dens Tillok­
kelse eller Effektivitet, vil dette ganske naturligt bevirke en Tiltagen i Antallet a f ind­
leverede Rotter, hvilket naturligvis paa samme Maade ikke kan tilskrives en tiltagende
Rottebefængthed, men har sin væsentligste Aarsag i Systemets voksende Virkeevne.
Jo højere Præmien sættes, des mere øges Iveren hos Forfølgerne saavel som disses
Antal, og jo flere Rotter in dleveres der — dog kun til en vis Grænse. Naar nemlig
Præmien sættes saa højt, at den fulde Interesse er vagt hos det absolute Maksimum af
Indfangere, saaledes at Præmiens Effektivitet definitivt er bleven konstant og definitivt
ophører at indlluere paa Antallet af indleverede Rotter, vil dette da ene afhænge af Rotte­
befængtheden og derfor definitivt ophøre med at stige.
Med andre Ord, først efter at Præmieringen har naaet sin fulde Virkning eller
Effektivitet, vil de Antal Rotter, der dei’efter maanedsvis eller kvartalsvis indleveres give
et paalideligt Udtryk for selve Rottebefængthedens Aftagen og saa at sige »illustrere«
dennes Dalen eller Virkningen af den Forfølgelse, Rotterne er underkastede. Finder der
foruden Præmiering ogsaa anden Forfølgelse Sted f. Eks. Udlægning af Gift og lignende,
vil det indleverede Antal Rotter naturligvis ikke blot vise Virkningen af Præmieringen,
men overhovedet den samlede Virkning af Præmiering og andre Kampmidler. Kort ud­
trykt, Præmieringen vil, rigtig gennemført, være en fuldkommen »Rottebefængthedsmaa-
ler«, et fuldt paalideligt Kontrolmiddel til Bedømmelse af Virkningen af den samlede
Rotte-Kampagne.--------
Den i Københavns og Frederiksbergs Kommuner i mer end 15 Aar iværksatte Præ­
miering giver et udmærket Exempel til Belysning af det her fremførte. De to første
Aar — 1907/8 og 1908/9 — fastsattes Præmien til 8 Øre pr. Rotte, altsaa lavere end
under det i 1899 anstillede Prøveforsøg, der i ca 18 Uger resulterede i Indlevering af over
100,000 Rotter. Som venteligt indfangedes der derfor — til at begynde med — forholds­
vis ikke saa stort et Antal Rotter. Paa den anden Side naaede den udsatte Præmie først
efter et Aars Forløb sin fulde E ffektivitet, idet der i det andet 2det Aars første Kvar­
tal indleveredes Maximum af Rotter (99,009). Derefter indtræder, som det ses, en stærk
Aftagen i Antallet af indleverede Rotter. Da det ikke kan antages, at den udsatte Præ­
mie pludseligt skulde have mistet en betydelig Del af sin Tillokkelse, maa den stærke
Tilbagegang i det indleverede Rotteantal udelukkende skyldes voksende Vanskelighed ved
at indfange Rotterne som Følge a f den samlede Rottemængdes Tilbagegang. Til Trods
for den lave Præmie var Præm ieringen altsaa effektiv, hvilket ogsaa fremgaar af den
Omstændighed, at efter, at Præmien det 3die Aar — nemlig fra Juli 1909 — forhøjedes
til 10 øre, havde dette ikke nogen Stigning i Antallet a f indleverede Rotier til Følge.
Det 4de, 5te, 6 te, 7de, 8 de og 9de Aar udviser m. H. t. den indleverede Rottemængde en
7*
91