S_Gazetten

Nr. 35

Gr A

E T T E N .

275

i Vandet og liavde bjærget liam. — Den be-

hjærtede Redningsmand er kun

Aar

gammel.

ROME O VARI ALI .

Concert du Boulevards

unge populære

Musikdirektør, hvis Billede

Gasetten

i Dag

har den Fornøjelse at bringe, er af de

Mennesker, vi for vort Vedkommende altid

vil fetere. Det italienske Blod, der rinder

i hans Aarer, og den Livlighed, hvormed

hans sydlandske Afstamning præger hele

hele hans Appiration, er netop noget for

Gasetten —

denne Liv- og Blods-Køben

havner. Carl Lumbye ufortalt, er der vel

ikke nogen indenbys Musikdirektør, der

som Variali ævner at være fuldt ud Va-

riété-Mand paa en Hals, og et saa uop

slideligt Humør som hans er paa en Maade

en Slags Guld- eller mere beskedent sagt

Sølvgrube for Direktøren,

in casu

Hr.

An

dersen- Weilby.

En Iagttagelse, som

Gasetten

forøvrigt

ikke var den første, der gjorde, har op

lyst, at Publikum, der, medens Mellemakts-

musiken staar paa, ufravendt sidder og

stirrer paa Musikdirigerten, allerhelst ser

et fornøjeligt Ansigt titte ud over Kapel

mesterens Pult, og at Vekselvirkningen

mellem Orkestrets Leder og dettes T il

hørere har uhyre meget at sige, hvad

Morskaben angaar.

Variali

har i

Concert

du Boulevard

kun et forholdsvis faatalligt

Musikerpersonale at virke med, men han

har forstaaet at fordele Instrumenterne

saaledes og paa den rette Vis at arran

gere sine Noder, at Resultatet bliver

ganske fikst og allenfals bestandig net.

Det cr slet ikke saa let det.

De i

Handelen værende Musik-Arrangements

er i Reglen baserede paa alt eller intet,

og en Maud i Varialis Stilling er da hen

vist til ved hver enkelt Lejlighed selv at

lave sig et Partitur, naar han vil bringe

noget nyt frem. Men netop deri har Variali

sin Force. Skriveren af disse Linjer husker

f. -Eks., hvordan det gik, da Variali i sin

Tid fik Lyst til at spille Georg Lumbys

„Paa Farten1' i Store Ravnsborg. Kom

ponisten var utilbøjelig til at laane Parti

turet og Stemmerne ud, og det tegnede

til, at Ravnsborg-Publikunfiet maatte re

noncere paa at faa det den Gang hyper-

populære Musiknummer at høre; men saa

en-to-tre arrangerede Variali efter et Kla-

ver-Udtog selv Noderne og spillede Tingen

med Glans Aften paa Aften.

Der er i det hele taget noget energisk

ved Concert du Boulevrrds unge Kapel

mester, som gør, at han ofte slaar an,

hvor det har glippet for andre. Og hans

Musik-Ledsagelse til f. Eks. „Sørensens

Sølvbryllup" og „Christian den Fjerde"

vidner baade om Gemyt og Opfind

somhed.

ariali er tillige et elskværdigt og

afholdt Menneske, som ofte at

Standsfæller har faaet Bevis paa disses

Hengivenhed. Da i sin Tid den interna

tionale Artistforening søgte etableret en

Filial her i Byen, valgtes

Romeo Variali

til den ny Sektions Kasserer og Sekretær,

en Stilling, der forudsætter en fuldstændig

Fidus og Agtelse hos Tillidsmandens Kol

leger.

Gasetten

han en lang Hukommelse og

skal — saa godt den kan — i korte Træk

optegne Varialis offentlige L iv:

Han er født den 24. Marts 1859 og blev

ligesom sine Brødre tidlig bestemt for

Musikerstanden. Vi mindes i 1877 at have

set ham i Orkestret paa det den Gang

eksisterende „Vesterbros Theater", som

laa, hvor

Concert du Boulevard

nu er be

liggende. Han begyndte — saa vidt vi

husker — med et Kapel paa 6 Mand, der

senere steg til 16, og virkede her vistnok

i 4 Aar. Saa — i 1881 — drog han til

Stockholm, hvor han i den vidtberømte

„Blanchs Café" heldig beviste „

Hinsidan

brødrene", at ogsaa Københavnerne for

staar sig paa Musik.

Da Carl Lumbye

forlod Concert du Boulevard — det var

i 1883 — ledede Variali en Tidlang Mu

siken her, men gjorde senere en x/2Aars-

Afstikker til „Lorentzberg" i Gøteborg,

hvor han erhværvede sig Patroner som

f. Eks. Dickson og Nordenskjold.

Da saa store Ravnsborg skulde aabne

som Variété under Hr.

Otto Jensens

Ægide,

blev Variali engageret -til at være dette

Etablissements Musikdirektør,

hvilken

Stilling han til alles Tilfredshed beklædte

i 3 Aar. Og da Hr.

Ferd. Schmidt

fik ind

rettet sit Teater derude, var

Variali

kestrets Koncertmester.

Den iste Juni 1888 tiltraadte han atter

sin fordums Plads som Musikdirektør i

Concert du Boulevard, og det er dér, man

foreløbig og forhaabentlig for længere Tid

skal søge ham.

Romeo Variali

er endvidere fordelagtig

bekendt i Provinserne. Han har f. Eks.

rejst med Vilhelm Petersens Selskab, for

hvem han bl. a. har tilrettelagt Musiken

i „Fra 48“.

Varieté-Musik.

Vi har en alt andet end dunkel Anelse

om, at ingensomhelst af

Gasettens

mand

lige Læsere betragter vort Trekløver-

Billede af „Kistens" foretagsomme Musici

uden ved denne Lejlighed at staa Ansigt

til Ansigt med gamle Bekendte og pr.

Oplevelse statuerede Jokusmotorer. Naa

Herregud!

Gasetten

gaar saamænd selv i

Tivolis Variété, kommer der endog ofte,

og vi har — sandt at sige — mangen

Gang moret os bedre der, end naar vi

var nærværende ved en eller anden

kedelig Teaterforestilling, hvor der med-

virkedes af Kunstens Ypperste.

Sagen er den, at det usvigelig ægte

Københavner-Humør, som Direktør

Rant-

sau

i saa enestaaende Grad ejer, præger

hele hans Etablissement i den Grad, at

Sangerindeskarens adskillige Umuligheder

i disse Omgivelser synes smagclige, og at

de ofte hasarderede Præstationer glider i

Folk som varmt Brød.

„K isten“s Popularitet skyldes selvføl

gelig i første Række den folkelige Vise-

digters tidt uimodstaaelige Vers, men

baade ved Akkompagnementet og ved

Besørgelsen af den smældende Mellem

aktsmusik har det i vort Dagsnummer

portræterede „Orkester" indlagt sig saa

store Fortjenester, at

Gasetten

synes, den

skylder dets Medlemmer en særlig Om

tale i sine Spalter.

De tre heromtalte Musici gaar til deres

Gærning med en saa vældig Energi og

en saadan Brasen-paa, at mangen T il

stedeværende, der sidder placeret ude af

Øje for „Musiken", er fuldt og fast over

bevist om, at al denne harmoniserede

Larm maa have allermindst en Snes Op-

havsmænd — og saa er der dog kun de

samme tre om det hele.

Vi havde ønsket ved denne Lejlighed

at fortælle et og andet om de flinke Mu

sikeres L iv og Oplevelser, men et Inter

view , vi i den Anledning lod foretage,

bar — paa Grund af de søgte Mænds

fænomenale Beskedenhed — ikke Frugt,

og vi er da henvist til i al Almindelighed

at sætte dem en kortfattet Bavtasten paa

Gasettens

bekendte blegrøde Papir.

Det maa da siges, at Manden tilvenstre

paa B illedet: Hr.

Louis Buron

trakterer

sin Violin, saa at Tonerne *skingrer og

giver Genlyd i det akustisk lidt uheldige

Rum, og at hans Utrættelighed staar i For

hold til hans betydelige Færdighed. Hr.

Hoffmann —

som paa Billedet indtager

Midterpladsen — er en Mand, der er

graanet i Variété-Fagets trættende T je

neste. Han er et elskværdigt, noget ord

knapt Menneske, som paa en Maade er

ganske sammenvokset med sit Flygel,

det, han behandler med stor Virtuositet.

Han er en fremragende Pianist, som Skæb

nen har tumlet forunderligt 0111, og som

nu har slaaet sig til Ro her, hvor Aftenens

muntre L iv afføder Optrin paa Optrin.

Hr-

Adolphe Buron —

til højre — er

Mester paa et Utal af Instrumenter: Oca-

rina, Klokkespil, Træspil, Tromme og alt

andet tænkeligt Janitschar-Rabalder, og

han besørger al sin mangeartede Musik

med uforstyrrelig Koldblodighed, alt imens

Aften-Samlingsstedets Støj svirrer ham

om Ørene.

— Man rejse langt, før man i Variété-

Verdenen finder et lignende Orkester, der

kun tæller tre Mand.

Disse Musikeres

Sammenspil er enestaaende og noget, de

har Lov til at være stolt af.

Arbejdsmand er nærgu^

faar „slaaende" Bevist,.