326 / 326
328
Uge-Revue.
Nu er den Tid kommen, hvor det er i
sin Orden, at De værsgo’ sender Deres Tøj
til Skrædderen for at faa det vendt.
Tøjet vendt? Ja, det er denne Gang
ikke min' højtærede Læserinde, jeg fretter
mine Ord til, selv om det er og bliver hende,
hvem jeg stadig har det bedste øje til. Det
er til den lige saa højtæreds Læser.
Damer plejer jo ikke at vende deres
Tøj. Jeg kender kun én Dame, der gør det,
og hende kender jeg heller ikke, lige saa
lidt som hun egentlig er nogen Dame.
Det er den bekendte Kælling, der af
Renlighedshensyn vendte sin Særk Juleaften.
Men Læserne, de med Jakke og Bukser,
Frakke og Yest, Normalskjorte og Seler,
den maskuline Del af Samfundet — til jer
har jeg et Alvorsord at sige, medens Blæsten
sætter Storm paa Peblingesøen, et Ord i
rette Tid og paa rette Sted.
Yend jeres Tøj. Vend det uden videre
Vrøvl og Sludder, det vil sige, lad jeres
Skrædder gøre det.
Gør det, og I vil staa Jer ved det, og
jeres Tøj vil sidde bedre ved det.
Siden jeg har prøvet det, agter jeg far
Fremtiden ikke at foretage synderlig andet
end vende mit Tøj, og det lige saa livligt
som Prof. Matzen vender
Madam Svendsen.
Har man Valget mel
lem at købe nyt Tøj
eller vende det gamle,
er det sidste absolut at
foretrække i
enhver
Henseende.
Det er naturligvis først og fremmest
besparende; men desforuden er det ogsaa
ganske uhyre bekvemt. Jo mere man vender,
des bedre.
Man skal ikke lindskrænke sig til at
vende sin Frakke én Gang. Nej, jo mere
jo bedre, en Frakke, der er vendt sine 4—5
Gange, vil efterhaanden komme til at sidde
saa godt som noget i det hele taget kan
sidde — jeg tror næsten bedre selv end en
Gendarm iil Hest.
Med mindre den da er altfor slidt, for
saa risikerer den ogsaa let at falde af.
Og endelig er der ogsaa den næsten
uvurderlige Fordel ved Vendingen, at for
hver Gang den gøres, bliver der mere Plads.
For Exempel. Jeg har en Frakke, der
er drejet rundt sine 6 Gange. Nu har den
alt i alt 6 Brystlommer, 2 forpaa, 3 i Ryggen
og 1 under det ene Ærme, den har 8 Inder
lommer, hvoraf de 4 er udvendige med en
rask lille Gennemgang til de indvendige, og
saa har jeg med et rundt Tal c. 63 Knap
huller med tilhørende Knapper.
Det er lidt rigeligt; men 'tror De, jeg
beklager mig? Det er saa saare langt fra.
I saa elendige Tider som de nuværende, hvor
man knapt har til Margarine paa det tørre
Brød, skal man ikke beklage sig, naar man
har, om ikke Lommen saa dog Frakken fuld
af Knapper.
Knapper, kære, det er dog til syvende
og sidst det, hvorom alt drejer sig paa denne
liflige Jord. Det er ganske utroligt, alt hvad
man kan opnaa, blot man har lidt rigeligt
af dem.
Hvis f. Ex. Riisiko-Knudsen ikke havde
saa rar en Portion at tage til, havde han
aldrig opnaaet paa mindre end en. Maaned
at kunne gøre Folk kede af Oehlenschlæger.
Bliver han ved, som han er begyndt — og
det skal være Meningen at give endnu en
halv Snes Oehlenschlæger-Stykker inden Jul
— saa er man da sikker paa helt at være
vænt fra, inden vi naar 1890.
Naar vi saa endda ikke havde flere
Digtere end omtalte afdøde. Hvis „Gazetten"
turde indrømme mig saa megen Plads, skulde
jeg i en Fart remse 5 - 600 nulevende op,
hvoraf den ene er, om ikke større, saa dog
mindre end den anden.
Og dog er det kun en forsvindende
Brøkdel. Det er ikke ret mange Dage, siden
det kom for Dagens Lys, at vi foruden de
5—600 har saadan noget som ca. 100,000
Digtere til.
Lad være, at nogle af dem maaske kun
er Ulejlighedsdigtere — ligemeget, sandt er
det dog, at forleden blev 100,000 Sange af
lige saa mange nulevende Digtere stillet til
Avktion, allesammen udmærkede Sange, der
gør baade Digterne og disses Fædreland
Ære.
Kunde det betale sig, vilde der saamæn
nok mælde sig endnu en 100,000 til samme
Fag. Men næst efter at være Teaterdirektør
er der egentlig |ingen beklagelsesværdigere
Stilling end den at være Digter.
Naar man selv har prøvet det, taler
man ikke hen i Vejret. Det er lige skidt,
enten man er berømt Forfatter eller en
Kende ubekendt. Er man berømt og aner
kendt, saa er det højeste, man kan drive
det til, at faa Lov til at ligge paa Loftet
hos Forlæggerne. Og er man mindré aner
kendt, kan man faa Lov at sulteføde paa
sin Kvist og en Gang hvert andet Aar blive
stillet til Avktion
Nej vore Digsere ere sandelig ikke at
misunde.
Undtagen én. Mar
tin Kok. For han er
bleven Stanislaus Ridder.
Det er kommet lidt
overraskende, ti egent
lig talt havde jeg ikke
ventet, at det vilde ske
allerede nu.
Men jeg er glad over Anerkendelsen,
glad som Martin Kok »elv blev, netop fordi
Overraskelsen kom bag paa ham.
Forresten kunde de jo lige saa gærne
straks have gjort ham til Kammerherre. Saa
havde den flinke lille
Digter dog naaet noget
af det, hans Digter
stræben er rettet imod.
En Nøgle befæstet bag
paa — intet kunde være
ham dyrebarere.
Saa vilde han først
Nr.
fuldt ud kunne prise den Lykke, der er
beskaaren ham her paa Jorden, ligesom
Kapt. Rambusch, da han, efter at have svævet
5 Minutter mellem Himmel og Jord, og efter
at hans Mave havde
været i den stærkeste
Søgang, atter følte fast
Grund under Fødderne.
Han skal deroppe i
Luften have haft For
nemmelser svarende til,
dem,
Korsgaard
havde,
da han stod paa Valgtribunen i Odsherred,
og
Rode
gav sig til at pille ved ham.
Det var da en Guds Lykke, at han blev
valgt. Det
er
jo muligt, at han vil blive
lidt artigere og ikka dyppe Pennen slet saa
meget mere i sit mudrede Blækhus.
Men at
Poul Pedersen
gik bag af Dansen,
var lige godt daarligt klaret. Det er snavs
af en gammel Krigskammerat af en Krigs
assessor; som i 24 Aar har undervist Børn
i, hvordan de skal sætte Fødderne, og lært
dem at svinge sig efter de allerdanskeste,
allernationaleste Melodier.
Der er Glæde i Rigsdagen over Kors
gaard. Noget større Festmaaltid bliver der
vel næpper, men det kan jo vente, til de
ogsaa har valgt Rex — han er jo 25 Aar,
saa det kan ikke nytte overfor Vælgerne
at afgive Umyndighedserklæring — og for
uden Rex Pudsepeter og nogle andre Be
rømtheder.
Ti aaa er Rigsdagen noget nær paa Veje
til at blive, hvad den bør og skal være: en
Repræsentation for det ædleste og bedste,
der er oppe i Folket.
JPuk.
_
2
Yærelserønskes,
passende til Kontor, i Omegnen af Post-
gaarden.
Tilbud med Pris etc. modeages
„Gazetten“s Kontor.
In&ho lcL
Illustrationer:
Fra Kasino. •— Fra Folke
teatret. — Fra Dagmarteatret. — Fra Valget
i Odsherrfed. — Folketingsmand Korsgaard
(Portræt),
Tekst:
Fra Dagmarteatret. —- Guld og
Glimmer. — Hattene af! — En Provins-
direktør. — Et Offer! (Kjøbenhavnerbillede
af W. J. S. Holm. — Uge-Revue [illustr.]
— Avertissementer.
Redigeret af
Th. N. Wisholm.
Expedition: Klosterstræde 22.
Trykt hos Philipsen & Co. og i
Exprestrykkeriet, Walkendorfsgade 22. K.