S_Gazetten

Nr. 41

det dog ikke det, man gaar i Teatret

for. Og om Udsigten saa end aldrig er

saa dejlig, saa formindskes den dog i be

tydelig Grad, naar man opdager, at den

skønne er forlovet eller gift. Nej — Da

merne maa lade deres Skorstensrør falde,

for at se den rigtige Komedie maa vi have

en Ende paa Hatte-Komedien. En Dame

maa ikke have Lov til at sætte sin Hat,

som hun vil, og møder hun vedblivende

i Teatret med Hat paa, saa bliver det

ogsaa en skønne Dag moderne, at Herrerne

til Forestillingen stiller t. Eks. med B ly

hat paa, hvad mon saa Damerne vil sige

til det?

Man kunde vel ogsaa paa anden Maade

faa Damerne til at smide Hatten samtidig

med Overtøjet. I Folketeatret kunde Hr.

Abrahams jo midt paa sit Annoncetæppe,

nej det er sandt, han har det jo ikke mere,

men hvis han havde haft det, kunde han

have anbragt en stor Plakat med den

høflige fra Udskrivningskontoret kendte

P aaskrift: „Hatten af!"

Og kunde Hr. Riis Knudsen, der jo er

saa opfindsom med Apparater til Frem

bringelse af Storm, Regn og Blæst paa

Scenen, ikke ogsaa opfinde et stort Puste-

apparat, som kunde placeres paa Tilskuer

pladsen, i Fremmedlogen t. Eks. og derfra

blæse Hatten af Folk. Naa, nu er der

naturligvis nogle enkelte gamle Damer

med tyndt Haar, som ikke kan taale Træk

og derfor nødes til at beholde Hatten paa,

men derfor tror jeg ogsaa, at følgende

Raad er det bedste a f alle: Teaterdirek

tørerne bør paa samtlige Gange opslaa

Plakater med følgende Paaskrift:

„Kun Damer over 30 Aar tillades det

at medbringe Hatte paa Tilskuerpladsen!"

Iro De mig, i saa Fald vilde samtlige

Hatte magelig falde for Aldersgrænsen.

Strøjberg.

En litterær Provinsdirektør.

Navnet vil vi ikke nævne endnu. Vi

vil nøjes med at sige, at det er godt. Og

vi vil tilføje, at Manden ligeledes er God

heden selv, saavel hvad Hjærtet som hvad

Portemonnæen angaar.

. . . . Da hankom til Verden, var han

noget skaldet og nærmest bestemt til at

være Landmand, men hans umættelige

Kærlighed til Literatur og Kritik foran

ledigede, at han uden mange Omsvøb

(og han var dog den Gang endnu kun

Svøbelsebarn) bestemte sig selv til at være

Teaterdirektør i Provinserne med alle

deraf

flydende

Resultater (Vandenes Datter

— Fruen fra Flavet).

Selvfølgelig er det umaadelig glæde

ligt, at ogsaa Provinserne faar

deres

litte

rære Teatermand, selv om

Gasetten

fore

løbig iagttager en Gravens Tavshed over

for Spørgsinaalet, hvem det er.

Læseren tror maaske at være over

G A

E T T E ist.

dreven snedig ved at gætte paa

Carl

Pnce,

men — gaa væk! — det er ikke

ham.

Han

har aldrig været oprindelig

født til at være Landmand, hvad han saa

end oprindelig har været født til.

Og hvad er han saa bleven til?

Nej! den ny, ham, Geniet, det er en

anderledes Karl, der ikke vender og gør

sig lækker for bondelumske Byraad og

den Slags; han betaler selv, hvad det

koster.

For hvad der skal til, skal til.

. . . . Han har efter Forlydende enga

geret tykke

Anna Christensen

og den noget

tynde Hr.

Lippert.

De skal være Romeo

og Julie.

Og han har sikret sig Fru

Lydia Lindemann,

der skal være en iøvrigt

flink nervøs Kone. Hr. Lindemann skal

væ re Sekretær.

Der har endvidere været Tale om at

faa

Victor Neumann

med, nærmest fordi

Sophus,

som bekendt, saa straks kommer

og stikker Broderen ud, men dette er

atter opgivet af Hensyn til tidligere Frk.

Bodilsen og hendes Brødre.

Fru

Gjørling

vii han have fat. Hun

skal være en Kone, der, ligesom Fru

Lydia, af og til springer ud ad Vinduet

og har jo forøvrigt et frugtbart Talent.

Som Bonvivant har den literære tænkt

sig nærmest noget i Retning af den

litet

svære Hr.

Alfred Møller,

mest fordi

han overalt vil gøre et strængt paalideligt

Indtryk af ogsaa i det private Liv at leve

nogenledes

bon.

Ih, Du alstyrende forbarme os vel! Vi

havde jo nær glemt

Petersen.

— Ikke Tor

denskjold-, hvem glemmer vel ham eller

Dorph-? Nej, Petersen! Ham den lange,

der var Opvarter og iøvrigt uheldig i

„Badet i Dieppe".

Selvfølgelig! Han skal indehave alle

litterære og saadan jævnt hen klassiske

Marquisroller.

Det bliver saamæn nok godt det.

Røjkjær

skal være

pére noble,

enten

han vil eller ej.

Chr. Hejberg

skal være Censor.

. . . Frk. (vi véd nok hvem) skal være

værdig Moder.

Der har været Tale om, at

Oscar Her-

schend

skulde være antaget som Dekora

tionsmaler — navnlig til Tragedierne —

men det er ikke blevet til noget. Hr.

Herschends

Motiv

turde være velbekendt.

Det vanskeligste skal have været at

faa Sufflør-Posten besat.

Det forlyder

dog nu, at Hr.

Højfner-Petersen

paa Grund

af sit ualmindelig klare Organ vil blive

foretrukken.

Far-i-hal-i skal være Musikdirektør.

Repertoiret vil hovedsagelig komme

til at bestaa af Shakespearske Stykker

bearbejdede af Hr. Photo-fistrup (specielt

med Hensyn til et vist Sømandshus i Bag-

gaarden).

. . . Vi byder den litterære Provins-

Teater-Direktør velkommen; gid Kapi

talen maa kunne holde forholdsvis længe

ud, og gid han maa kunne blive rigtig

323

enig med sig selv om, hvad han i Grun

den vil.

P. S.

Han

har ingen Meddirektører,

saa han er jo paa Forhaand kommen

over iste Akt.

Guld og Glimmer.

Forfatteren af „Dobbeltgængere" og

„Kræmmerliv", den unge Hr.

C. Scheel-

Wandel,

blev forleden kasseret paa Ses

sionen, fordi han var for tyk.

æ'

Hr.

' £L

Ridder Stanislaus.

crq ciq’

—1

(Kok).

FT-

„Avisen" skriver forleden i sin Rubrik

for Damevrøvl: „Store Gaver modtages

med Begærlighed, smaa med Tak."

I næste Numer har man tænkt sig, der

skulde staa: „To og to er fire, eh bien,

Madame!"

Paa Kasino er der „Nervøse Koner"

og „Æres-Gæld", paa Dagmarteatret „Hon

net Ambition". Det eneste Sted, hvor de

har „Den kære Husfred", er paa Folke

teatret.

Kasinos Billetpriser.

Kasino-Teatret har nedsat sine Billetpriser;

i den Redaktionen derom tilstillede Skrivelse

hedder det hl. a.:

De daarlige Tider, der i Øjeblikket truer

næsten alle Teatre, og Publikums stigende Til

bøjelighed-til at søge Variété-Etablissementerne,

medens Teatrenes Tilskuerpladser lades tomme,

har allerede forlængst fremkaldt Udtalelser i

Pressen gaaende ud paa, at Privat-Teatrene

burde søge, gennem en alvorlig Nedsættelse af

Billetpriserne, at modarbejde de billige For

lystelsesanstalters truende Konkurence.

■

Folketeatret og Dagmarteatret har saavel i

de foregaaende Sæsoner som i denne gjort Til

løb i denne Retning ved Udstedelse dels af For

enings- eller Almanakkoupons, dels ved de saa

kaldte Favør-Billet!er, medens Kasino hidtil,

paa enkelte Undtagelser nær, har holclt sig til

bage. Naar dette Teater nu gør Skridtet, gøres

dette fuldt ud. De mange Anmodninger, der

saa godt som daglig rettes til Teatret omNed

sættelse i Billetpriserne, beviser bedst, at der

virkelig er Trang og Lyst til Stede til at se

Komedie ogsaa hos det Publikum, hvem de høje

Billetpriser ellers skræmmer bort fra Teatret.

Kasino byder for Fremtiden Forestillinger af

samme Personale som tidligere og med samme

Repertoire som hidtil for Priser, der over hele

Linien ere saa stærkt nedsatte, at de med

Rette kan kaldes folkel ige.

De nye Billetpriser ere:

Parket A og tilsvarende Parketloger 2.

Kr. (tidligere 2,50)

—

1. Parket B og tilse.

Parketl. 1,50 (tidl. 2,00) —2. Parket og tilsv.

Parketl. 1,00 (tidl. 1,50)

—

Parterre og tilsv.

Parketl, 0,50 (tidl. 1,00)

—

Balkon 1., 2. og

3. Række 1,00 (tidl. 1,50 og 1,25)

—

Alle

øvrige Balkonpladser 0,50 (tidl. 0,75).