![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0161.jpg)
K Ø B E N H A V N S B Y M U S E U M
frem mod blæsten. Bag ham ses en vandrer med randsel på ryggen,
stok i hånden og pibe i munden og yderst til højre en kane.
Til Holms produktion hører også en lille mappe med »Prospecter
af Kiøbenhavn, 1ste Hefte, Stukne og udgivne af J. Holm«, som
nylig er kommet i museets besiddelse.
Jens Holm, H. G. F. Holms fader, var kobberstikker, og det er
sikkert fra ham sønnen har arvet sit kunstneriske talent, og som
har ledet hans første famlende skridt på den bane, der ganske vist
førte ham ud i den yderste fattigdom, men som på den anden side
skabte hans ry som den mest fremragende topografiske skildrer af
det 19. århundredes København.
Københavns-prospekterne, som er tegnet af sønnen og stukket af
faderen, synes at være udkommet omtrent samtidig med, at de to i
1826—28 i fællesskab udgav deres bekendte serie: »Sjellands yn
digste Egne«. Prospekterne, der ligger i en mappe, forestiller Råd-
og Domhuset på Nytorv, hvortil det tegnede forlæg ejes af Øre-
gaard Museet, samt Rundetårn og Sneglegangen, Rosenborg og to
udsigter over Amalienborg. De er signerede både af H. G. F. Holm
og Jens Holm, og teksten er på dansk og tysk. Flere af dem er i for
vejen repræsenteret i museet, bl. a. findes det ene af Amalienborg,
der forestiller Kolonnaden, i koloreret tilstand. Dette tyder på, at
ligesom »Sjellands yndigste Egne« for en del af oplagets vedkom
mende var koloreret ved udsendelsen, således kunne også de køben
havnske prospekter købes farvelagte. Om 1ste hefte har indeholdt
flere end de her nævnte, vides ikke, heller ikke hvor mange hefter
der er udkommet med prospekter fra »byen indenfor voldene«. At
der imidlertid til serien har hørt betydelig flere end disse, fremgår
blot af et blik på museets righoldige Holm-samling. Ikke desto-
mindre er det en interessant erhvervelse, fordi den viser, at ideen
med nutidens prospektkortserier beregnet for turister allerede var
velkendt i København for henved 150 år siden.
159