164 / 187
S T E F F E N L I N V A L D
inden bebyggelsen efter voldenes fald udslettede landskabets oprin
delige karakter. Ved søens bred ligger mellem frodige grønne løv
træer badet i sommeraftenens solnedgangsskær en teglhængt stald
bygning med en kvist af træ og et mindre stråtækt beboelseshus af
bindingsværk. Alt ånder fred og idyl, og man føler sig hensat til en
fjern provins og ikke lige udenfor stadens volde. At der længere ude
langt op i dette århundrede var »land«, kan derfor ikke undre en.
Et maleri kaldet »Emdrupport«, der er modtaget som gave, er en
udmærket illustration til den gamle bebyggelse herude. Bag et
blomstrende kastanietræ ligger en bindingsværksgård, som solens
stråler kaster et gyldent skær over. Men Emdrup var ikke den ene
ste af forstædernes nu forsvundne landsbyer, som bestod langt op
i dette århundrede. Brønshøj og Husum var lige så idylliske. Som
en næsten uberørt oase henlå den sidste landsby indtil efter sidste
krig, og endnu er dens tidligere gadekær omgivet af gamle bonde
huse, der danner en ejendommelig kontrast til de store nybygnin
ger, som har rejst sig på de højtliggende marker bagved.
A f Brønshøj er der derimod kun kirken, rytterskolen og et par
enkelte småhuse tilbage foruden gården Bellahøj, der tilhører Kø
benhavns kommune.
Samme skæbne har det nærliggende Utterslev haft, idet der også
i denne landsby kun er bevaret nogle få ældre ejendomme, hvis
levetid dog sikkert er stærkt begrænset. Så meget desto mere tak
nemlige må vi være maleren Henrik Rasmussen, der ved slægtskabs
forhold var knyttet til denne egn, hvor han senere skabte sit eget
hjem og med megen forståelse og pietet i skrift og tale foruden med
penslen har fastholdt mindet om de slægter, der levede her i de nu
forsvundne gårde og huse. I en lille menneskealder var han knyttet
til Københavns rådhus, hvis malerværksted han forestod, men ved
siden af sit borgerlige virke har han udført en lang række billeder,
der skildrer Brønshøj, Husum og Utterslevs udvikling i de sidste
162