Previous Page  162 / 187 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 162 / 187 Next Page
Page Background

S T E F F E N L I N V A L D

Blandt de andre lidt ældre tegninger, museet har modtaget, er tre

smukke akvareller af den i 1897 nedrevne villa, Vesterbrogade 89,

som landsretspræsident K . Mundt har skænket museet. Villaen til­

hørte hans fader, den kendte Vesterbrolæge Christopher Mundt, og

tegningerne, der er udført af ham, røber et umiskendeligt kunstne­

risk talent, men hvad vigtigere er, de bidrager til forståelsen af

Vesterbrogades udvikling mellem Valdemarsgade og Enghavevej,

idet de viser, at den lave forstadsbebyggelse endnu i slutningen af

forrige århundrede ikke var helt forsvundet herude. Villaen, der

var opført 1852 i nygotisk stil med trappegavle, havde facade ud

til Vesterbrogade, der dengang kun var lidet befærdet i sammen­

ligning med nu. Til hovedbygningen sluttede sig en tidligere stald­

bygning, som læge Mundt havde indrettet til konsultation. Fra

huset var der på bagsiden udgang til haven, som billederne viser

havde snoede gange omkring plænerne med de små bede og buske.

Som i alle klunketidens haveanlæg manglede der heller ikke et

stenhøjsparti i det ene hjørne, medens man i det fjerne skimtede

Matthæuskirkens tårn og spir.

I modsætning til Vesterbrogade, som det kan være vanskeligt at

forestille sig som en hyggelig og fredelig forstadsgade med afveks­

lende høje og lave huse, virker et sæt tegninger af Harald Prytz fra

18 7 1, som overlæge T. K . Varming har skænket, ikke slet så over­

raskende. Det er billeder fra Søndermarken og dens nærmeste om­

givelser. Et af dem viser Frederiksberg Slot set fra bassinet i Søn­

dermarken, der indrettedes 1858—59, men efter sigende på grund

af de mange selvmord, der fandt sted i det, overdækkedes 1890—9 1.

Fra Søndermarken er der også en lille tegning af grotten og af det

norske landskab ved Norske Allé, der endnu eksisterer, og som der

er udsigt over fra terrassen foran det gamle bjælkehus — det eneste

bevarede af de lysthuse, der opførtes i parken ved dens omlægning

178 5 -9 0 .

1 60