156
ham:
I danske Kreditforeningsobligationer!
(Stormende Mun
terhed i Forsamlingen.) Statsgældsdirektøren gik dernæst over
til at omtale
Byggeriet
og mente,
„at dette truedes paa
det alvorligste af de vanvittige Byggepriser. Statstilskudene
maatte allerede anses for tabte.
“ Statsgældsdirektøren ønskede
indtrængende Huslejeloven ophævet, thi Kreditforeningerne kunde
slet ikke vurdere, saa længe Maximalpriser paa Huslejen beva
redes. Kreditforeningerne ønskede selv at kunne gaa højere op
med Laanene, men for at det kunde ske, maatte Huslejeloven
ophæves og Arbejdslønnen sættes ned. Han havde mange Be
tænkeligheder ved Boligloven og kunde ikke se rettere end, at
baade Stat og Kommune kom ud at svømme.
Endvidere deltog
Direktør Johan Nielsen
,
Tømrermester Si
mon Jensen
fra Horsens,
Redaktør Justnielsen
,
Proprietær
Lewald, Købmand Carl Jensen
fra Slagelse m. fl. i Diskus
sionen. Dernæst indledede
Konstruktør Poul Rasmussen
Dis
kussionen om Huslejeloven og sagde bl. a., at de Ministerier,
som vilde faa Betydning i Historien, blev ikke mange. Men
det Ministerium, der vilde erindres længst, vilde være det radikale,
fordi det skabte Restriktionerne. Af disse var nu kun to til
bage, nemlig Ølrestriktionerne og Huslejeloven. Om den sidste
kunde man sige, at den opfyldte Hensigten, nemlig
at holde
Huslejen nede.
Men de Tab, den vilde komme til at forvolde,
vilde Samfundet blive nødt til at betale.
Borgmester J. Jensen
søgte at rokke ved Konstruktør Ras
mussens Tal og de Beregninger, som var lagt til Grund for Fo
redraget, men dette lykkedes imidlertid ligesaa lidt Borgmesteren som
det lykkedes
Landsdommer Axel Rasmussen
under Debatten om
Ændringer i Huslejeloven, og man fik et levende Indtryk af
Borgmesterens
Forlegenhed, da han under Forsøget paa et
Forsvar forledtes til at indrømme,
at man ikke kunde stole paa
Kommunens egne officielle Tal.
Det var en Lettelse for Forsamlingen, da Forhandlingerne
nu blev afsluttede, og Grundejerne kunde samles til en vellykket
Festmiddag, hvor
BorgmesterJensen
personlig hyldedes. Grund
ejerne forstod jo nemlig godt det umulige for Borgmesteren i
at skulle forsvare Kommunen, naar dens officielle Beregninger
ikke var til at stole paa.
Finansborgmester Jensen
og
Stats-
gældsdirektør Andersen
havde saaledes — den første som Mod