41
merne saa stort et Tab, at mange i Ærgerlighed herover vilde
udmelde sig af Foreningen. Sandsynligvis var dette en af Aar-
sagerne til, at Medlemsantallet var i sørgelig Tilbagegang. Der
efter forelagdes Regnskabet, der godkendtes, dog ikke enstem
migt. Formanden sluttede Generalforsamlingen med en Tak,
fordi de afgaaende Bestyrelsesmedlemmer var bleven genvalgt,
ligesom han ikke vilde undlade at takke de to Medlemmer, som
havde taget Ordet, da disse derigennem havde vist deres Inter
esse for Foreningen. De Anker, som var bleven fremsat, skul
de der blive taget Hensyn til.
Den 23. Marts døde Næstformanden, Kaptajn, Grosserer
Søren Pedersen, R. af Dbg., efter tiltagende Svaghed. Han di
rigerede, som nævnt, den lige afholdte Generalforsamling, men
han maatte forlade denne midt under Mødet — og det blev sid
ste Gang, han gav Møde i Foreningen. Han var kendt for sin
omfattende Godgørenhed og var Medlem af flere godgørende
Institutioner, Medlem af Frimurerordenen og det kongelige Sky
deselskab. Hans talrige Venner fyldte Holmens Kirke ved Be
gravelsen, ved hvilken Lejlighed Flaget var hejst paa halv Stang
paa Foreningsbygningen.
Ved Bestyrelsesmødet den 9. April udtalte Formanden en
dyb Beklagelse over Tabet af et dygtigt Bestyrelsesmedlem med
en brav og elskværdig Karakter.
Til Næstformand valgtes i Kaptajn Søren Pedersens Sted
Arkitekt C. H. G. Granzow.
Ved Aarets Udgang var Medlemsantallet gaaet ned til 1127.