43
de et vaagent Øje med Udviklingen. I Forbindelse med Fri
lagrene og Frihavnen, som vel snart blev til Virkelighed,
vilde der finde store Byggeforetagender Sted. Disse vilde
forhaabentlig blive til større Pryd for Byen end meget af,
hvad der havde rejst sig paa det ved Demarkationslinien
indvundne Terræn. Kjøbenhavn var i Virkeligheden hvad
den private Bebyggelse angik — bleven grimmere og grim
mere, fordi Kommunen havde forlangt for meget for Bygge
grundene. Man saa i Gaderne kun lige Linier, 5 Etages
Kaserner uden varierende Facader, i Modsætning til, hvad
der var Tilfældet i andre store Byer, hvor den kommunale
Ledelse havde haft Fremsyn. Kommunen burde have solgt
til billige Priser, men samtidigt lagt Servituter i Retning af
smuk og formaalstjenlig Bebyggelse. Vilde Bestyrelsen vin
de det tabte Medlemsantal tilbage, maatte den tage saa-
danne Opgaver op, som kunde gøre det fordelagtigt at være
Medlem af Foreningen. En Opgave for Bestyrelsen vilde
det være at finde et Arrangement, hvorved Foreningens
Medlemmer kunde faa deres Reparationer foretagne paa en
billigere Maade end nu, da Grundejerne i dyre Domme
maatte betale for et Reparationsarbejde, fordi Arbejderne
efter Socialismens Fremgang ikke skammede sig for at for
dre en høj Dagløn og samtidigt næsten intet bestilte herfor.
Det var ikke hans Mening, at Arbejderne ikke skulde have
god Betaling, men for at en Arbejder kunde være sin Løn
værd, maatte ogsaa Arbejdet være sin Løn værd. Uden
denne gensidige Forstaaelse, vilde Samfundet gaa sin Un
dergang imøde. Dersom Bestyrelsen i Fremtiden tog saa-
danne Opgaver op, som kunde siges at være til Gavn for
Grundejerne, saa skulde Medlemsantallet nok tage til paa-
ny.“ Sluttelig udtalte Neiiendam: „Hvad skal vi med de
mange Grundejerforeninger i Byen? Kjøbenhavn er ikke
større end, at alle dens Grundejere i Hovedprinciperne maa
have fælles Interesser. Skulde der endelig være Anledning
til lokale Opgavers Løsning — hvorfor saa ikke løse Sa
gen ved en samlet Grundejerforening delt i flere Kredsor
ganisationer!
Den næste Taler var Bagermester Fleron, der mindede
om, at det var den lovgivende Magt, som bar Skylden for
Gammelholms uskønne Bebyggelse, idet Rigsdagen havde