KjøbenhavnsGrundejer

de et vaagent Øje med Udviklingen. I Forbindelse med Fri

lagrene og Frihavnen, som vel snart blev til Virkelighed,

vilde der finde store Byggeforetagender Sted. Disse vilde

forhaabentlig blive til større Pryd for Byen end meget af,

hvad der havde rejst sig paa det ved Demarkationslinien

indvundne Terræn. Kjøbenhavn var i Virkeligheden hvad

den private Bebyggelse angik — bleven grimmere og grim

mere, fordi Kommunen havde forlangt for meget for Bygge

grundene. Man saa i Gaderne kun lige Linier, 5 Etages

Kaserner uden varierende Facader, i Modsætning til, hvad

der var Tilfældet i andre store Byer, hvor den kommunale

Ledelse havde haft Fremsyn. Kommunen burde have solgt

til billige Priser, men samtidigt lagt Servituter i Retning af

smuk og formaalstjenlig Bebyggelse. Vilde Bestyrelsen vin

de det tabte Medlemsantal tilbage, maatte den tage saa-

danne Opgaver op, som kunde gøre det fordelagtigt at være

Medlem af Foreningen. En Opgave for Bestyrelsen vilde

det være at finde et Arrangement, hvorved Foreningens

Medlemmer kunde faa deres Reparationer foretagne paa en

billigere Maade end nu, da Grundejerne i dyre Domme

maatte betale for et Reparationsarbejde, fordi Arbejderne

efter Socialismens Fremgang ikke skammede sig for at for

dre en høj Dagløn og samtidigt næsten intet bestilte herfor.

Det var ikke hans Mening, at Arbejderne ikke skulde have

god Betaling, men for at en Arbejder kunde være sin Løn

værd, maatte ogsaa Arbejdet være sin Løn værd. Uden

denne gensidige Forstaaelse, vilde Samfundet gaa sin Un

dergang imøde. Dersom Bestyrelsen i Fremtiden tog saa-

danne Opgaver op, som kunde siges at være til Gavn for

Grundejerne, saa skulde Medlemsantallet nok tage til paa-

ny.“ Sluttelig udtalte Neiiendam: „Hvad skal vi med de

mange Grundejerforeninger i Byen? Kjøbenhavn er ikke

større end, at alle dens Grundejere i Hovedprinciperne maa

have fælles Interesser. Skulde der endelig være Anledning

til lokale Opgavers Løsning — hvorfor saa ikke løse Sa

gen ved en samlet Grundejerforening delt i flere Kredsor

ganisationer!

Den næste Taler var Bagermester Fleron, der mindede

om, at det var den lovgivende Magt, som bar Skylden for

Gammelholms uskønne Bebyggelse, idet Rigsdagen havde