49 / 220
iX o ts t læggee om. - 331 ob nr>e DJtaaL
©oerretssagfører (Soitrabsens og ©rosseret £>oIttis Sormattbsstorc.
1891-1900.
Modgangens Stund fødes Selvopholdelsesdriften — og den
springer fuldbaaren frem som Pallas Athene af Zeus’ Pande.
Da Kjøbenhavns Grundejerforening var ved at sygne hen,
vaagnede Trangen til at bevare Foreningen hos en Række Mænd,
som hidtil havde holdt sig i Baggrunden. I Stilhed fandt disse
Mænd hinanden, og de satte Skulder mod Skulder og Ryg mod
Ryg for at standse Driften, der vilde have ført til Afgrunden.
Man lagde Roret om og tog Sigte mod nye Maal, som maatte
kunne samle Grundejerne og tvinge disse til at forstaa, at kun
ved at løfte i Enighed var man i Stand til at flytte, hvad der
maatte komme til at ligge i Vejen.
Generalforsamlingen den 27. Februar blev i flere Hen
seender saa interessant, at et fyldigere Referat endnu
den Dag i Dag vil kunne paaregne særlig Interesse. Forman
den foreslog Næstformanden, Arkitekt Granzow, til Dirigent og
holdt derefter en Tale af omtrent samme Indhold som Aaret
forud — en Tale, som konkluderede i, at Bestyrelsen fattedes
Penge for at kunne udrette noget — og sluttede med at med
dele, at de 5 afgaaende Bestyrelsesmedlemmer stillede deres
Mandater til Raadighed saavel som han selv, idet han ønskede
at fratræde.
Forskellige Medlemmer havde nu Ordet; men særligt in
teressante var Grosserer Johan A. Neiiendams Udtalelser,
da disse klart belyste Forholdene paa den Tid. Han ind
ledede med at sige:
„Naar Kjøbenhavn nu var paa Vej til at blive en Stor
stad, vilde det netop være af Betydning, at Bestyrelsen hav-
1891