43 / 73
U
n d e r
B
e s æ t t e l s e n
D a Krigen kom, og Besættelsen kom, svigtede først Afsætningen og
derefter Raavareforsyningerne. Med de Raavarematerialer, Fabriken
havde og kunde skaffe, var det en Overgang muligt at fremstille mere,
end der i Øjeblikket kunde sælges, efter a t Forbindelsen med de fleste
Eksportmarkeder var afbrud t. Men meget hurtigt skiftede Billedet.
De begrænsede og stadig knappere Raavareforsyninger satte saa snævre
Grænser for Produktionens Størrelse, at end ikke Hjemmemarkedets
Krav kunde dækkes. Det blev nødvendigt at rationere Udleveringen
a f Støvsugere, saa man efterhaanden kom ned paa Halvdelen af, hvad
der før leveredes til Virksomhedens Forhandlere og Repræsentanter,
og Fremstillingen af Motorcykler holdt i nogle Aar næsten helt op.
I 1940 var der ikke Beskæftigelse nok til den store Stab af Arbejdere.
Omkring to Trediedele forlod Fabriken og gik over til andre Virk
somheder, men alligevel var det nødvendigt at nedskære Arbejdstiden
for de tilbageværende fra 48 til 33 Timer.
Under Verdenskrigen 1914-18 havde en tilsvarende Udvikling
fremkaldt ivrige Bestræbelser for at finde nye Arbejdsomraader.
I Besættelsestiden var det omvendte Tilfældet. Nu gjaldt det netop om
at undgaa det „nye“ Arbejde, Besættelsesmagten ønskede, a t Fisker &
Nielsens moderne Fabriksanlæg skulde producere for den. Der blev
lagt større og større Pres paa Virksomheden for at faa den til at paa
tage sig store O rdrer, og det var forbundet med store Vanskeligheder
og ogsaa med Risiko at manøvrere sig fri for disse ofte truende Hen
vendelser og Krav.
Med alle Midler søgtes det holdt skjult, hvor stor Fabrikens uudnyt
tede Produktionskapacitet i Virkeligheden var. Ved at give Udbytte
som sædvanligt og ved i det hele taget udadtil at foregive Travlhed op-
42