Previous Page  41 / 73 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 41 / 73 Next Page
Page Background

om at hævde sig. En Kamp, hvor det, der er vundet den ene Dag, kan

komme i Fare den næste Dag, hvis Pris, Kvalitet og Salgsvilkaar ikke

stadig er konkurrencedygtige.

Allerede her ligger en Aarsag til, at Eksporten a f Støvsugere er præ­

get af den største Omskiftelighed. Men endnu mere mærkbar er dog

de mange Statsindgreb. Gang paa Gang er en lovende Eksport blevet

standset ved Regeringsdekreter. Det kan være Valutavanskeligheder,

som fører til, at Importen standses. I saa Fald kan Eksportøren haabe

paa, at der senere aabnes for Salget igen. Men i Mellemtiden er Virk­

ningen af Salgsarbejdet gaaet tab t og Forbindelsen med Forhand­

lerne ofte afbrud t. Man maa saa begynde forfra igen. Meget tit er

imidlertid Statsindgrebene fremkaldt af et Ønske om at skabe en

indenlandsk Produktion. Man overlader det til et andet Lands Industri

at gøre Pionerarbejdet. Den faar Lov til at gøre Forbrugerne bekendt

med Støvsugerne og bygge en Afsætning op. Men naar dette er sket,

lukkes der af, og Markedet forbeholdes en hjemlig Produktion, og i

dette meget almindelige Tilfælde er Afbrydelsen varig og ikke blot

forbigaaende.

Fisker & Nielsens Eksporttal afspejler disse særegne Vilkaar. De

beretter om lovende Eksportfremstød, som f. Eks. til England og Tysk­

land, der i 1929 og 1930 aftog over det dobbelte af Afsætningen paa

det danske Marked. Derefter kom saa Told- og Importrestriktioner,

som bragte Salget ned til en Brøkdel, og Fisker & Nielsen maatte søge

nye Afsætningssteder. Dette kunde ikke altid lykkes lige straks. I Tiden

fra Slutningen af Tyverne til Slutningen a f Trediverne faldt Fisker &

Nielsens Støvsugereksport med næsten 40%. Det var, hvad det kostede

en eksportdygtig Virksomhed at møde kunstigt afspærrede Markeder.

Men var der ikke Plads for de enkelte store Salg, maatte man søge sin

Styrke i mange mindre Salg. Tvunget af Forholdene spredtes Ekspor-

40