U
n d e r
V
a l u t a c e n t r a l e n
I
Trediverne begyndte ogsaa Skemaernes og Ansøgningernes Tid.
Og Fisker & Nielsen maatte indordne sig herunder. Fra Valutacen
tralen i Vognmagergade skulde der indhentes Tilladelse til saa a t sige
al Import. Produktionen og Eksporten maatte i givet Fald vente.
Først naar Importtilladelserne var i Orden, kunde de nødvendige
Raamaterialer komme ind i Landet.
Udskilt for sig selv havde Fisker & Nielsen et fint Valutaregnskab.
Salget til Udlandet hjembragte regelmæssigt mere end det dobbelte af
Virksomhedens samlede Forbrug af udenlandske Raamaterialer. Men
i det store Bevillingsmaskineri var der ikke straks Plads til for mange
Enkeltheder. Man maatte begynde med at skære det hele over en Kam,
og først efterhaanden blev det muligt at tage Hensyn til særlige For
hold. Selv efter at dette var sket, blev dog tilbage en betydelig Usikker
hed. Fisker & Nielsen kom vel ikke til a t opleve egentlige Produk
tionsstandsninger som Følge af manglende Importtilladelser, men man
kunde ikke planlægge paa længere Sigt. Raavareforsyningerne var ikke
længere en løbende Strøm, der til enhver Tid dækkede Produktionens
Krav. Indkøbene blev ofte dyrere og altid forsinkede, og Interessen
for nye Salgsfremstød mindskedes, naar det var uvist, om der blev
Raavarer til at dække de forøgede Ordrer. Valutacentralen var saa-
ledes en Vanskelighed, der skulde overvindes og ikke en Hjælp til
yderligere Fremgang.
Til Trods herfor lykkedes det dog at udbygge Salget paa Hjemme
markedet videre. Fra 1930 til 1940 steg Afsætningen a f Støvsugere her
i Landet med næsten 11.000. Det var i Tal nogenlunde den samme
Fremgang, som i T iaaret 1920 til 1930. Men det gjorde en stor For
skel, a t Udgangspunktet var helt anderledes. For et Hjemmemarkeds-
35