204
Charles Haugbøll
12. „HIMMELSKIBET“ MED MERE!
Som nævnt tidligere anlagde „grevinden" sag mod
kunsthandler Mayer vedrørende hans overtagelse af ejen
dommen. Det er muligt, at der har været noget muggent
ved denne handel, siden han betalte halvdelen af hendes
gæld og en sum til datteren. Men ifølge skødet af 20. maj
1911, læst 7. juni samme år, er hans adkomst til ejen
dommen klar nok. For en sum af 440.000 kr., „hvilket
beløb er mig [„grevinden"] kontant udbetalt",108 overtog
han 318.760 m2 — ca. 56 td. land, med påstående byg
ninger, som var forsikrede for 69.500 kr. Muligvis er her
et dunkelt punkt — men det vil aldrig blive opklaret,
de, der kunne tale, har længe været tavse.
Kunsthandler Mayer var altså blevet ejer til resterne
af de fordums herligheder. Men for ham, som var frem
med — og dertil kun havde pinlige minder fra Alders
hvile — var der kun een interesse: at få sine penge hjem,
helst med lidt fortjeneste, -— forretningsmand var han
jo også. Allerede mens han var gift med „grevinden",
havde han planlagt en udstykning. Disse planer tog han
op igen, men det tog tid, før københavnerne opdagede
Bagsværd. — Hele den store park lå hen uden røgt og
pleje, den groede til og blev et uigennemtrængeligt, ur-
skovagtigt vildnis, et eldorado for romantik og fantasi.
— Det var i alt fald de unge filminstruktørers opfattelse.
Den unge filmindustri kastede sin kærlighed på Alders-
hvil eparken.
I årene umiddelbart før og under den første verdens
krig blev der optaget en hel del film i parken.109
Den første film, som indspilledes, var „Afgrunden"
med bl. a. Asta Nielsen og med Hjalmar Davidsen som
producent. Det var i 1910.
Det næste selskab var „Kinografen" i 1913. Filmen
hed „Forbandelsen". Manuskriptet var af daværende