Grevinden af Bagsværd og Aldershviles historie
205
skuespillerinde ved Det kgl. Teater, Agnete v. Prangen,
der selv spillede hovedrollen. Ejnar Zangenberg havde
iscenesættelsen, og Valdemar Psilanders hustru Edith
var heltinden.
I 1914 var det „Danmark" under direktion af bl. a. Kai
v. d. Kiihle, en søn af bryggeridirektøren. Den betyde
ligste film var „Guldhornene", en kunstnerisk betonet
film, som Palle Rosenkrantz havde skrevet manuskriptet
til. Emanuel Gregers var instruktør og Emilie Sannom
heltinde.
Derefter rykkede „Nordisk Film" ind. Af selskabets
mange optagelser skal kun nævnes et par af de betyde
ligste. Først og fremmest „Himmelskibet". Det var Ole
Olsens idé, som han fik Sophus Michaélis til at udar
bejde. Holger Madsen var instruktør, Gunnar Tolnæs og
Lilly Jacobsen havde hovedrollerne, i øvrigt medvirkede
kgl. balletdanser Richard Jensen, Alf Bliitecker, Svend
Kornbech og et meget stort opbud af artister. Filmen
havde en meget smuk tendens „fred mellem menneske-
ne“, den vakte opmærksomhed og havde en solid, både
kunstnerisk og økonomisk succes. Efter filmssuccessen
skrev Sophus Michaélis romanen af samme navn.110
Bemærkelsesværdig var også „De dødes 0 ", inspireret
af Bocklins berømte billede. Her var Vilh. Gliickstadt
instruktør, og hovedrollerne spilledes af Ebba Thomsen
og Robert Schyberg.
Hvor der er skuespillere, er der også teaterhistorier.
Her er et par fra Aldershvileparken.111
Der skal indspilles en scene på et sindssygehospital.
Blandt statisterne, som skal agere patienter, er en mand,
som lider af en lettere sanktvejtsdans. Ludvig Brand
strup, som også skulle medvirke, kendte på dette tids
punkt ingen af sine medspillende. Han ankom, netop som
instruktøren forsøgte at indøve statisterne som sinds
sygepatienter. Da Brandstrup får øje på sanktvejtsman-