224 / 725
206
Charles Haugbøll
den, råbte han begejstret: „Bravo, bravo, det er sgu godt!
— Det, de andre står og laver, er det rene teater, men
De — De ligner sgu virkelig en sindssyg!" — At man
dens nervetrækninger blev endnu heftigere, og at han
fik en udmærket succes under optagelsen, forhindrede
ham dog ikke i at se lidt skævt til Ludvig Brandstrup.
Under en anden optagelse medvirkede en kamel, som
var lejet af en cirkus. Skuespillerne indtog deres frokost
på Bagsværd kro. Imens var „Nebukadnezar", som kame
len hed, tøjret udenfor. En dag havde afdøde Valdemar
Møller og balletdanser Rich. Jensen sat sig for at drille
den unge Brandstrup med Nebukadnezar. Han turde
nemlig ikke ride på den. Men de drillede ham så længe,
at han skød hjertet op i livet. — Og da han først var
kommet godt til rette mellem puklerne, så han meget
sejrsstolt ud. Men pludselig tog fanden ved Nebukad
nezar — over stok og sten. Valdemar Møller havde nem
lig stukket sin tændte cigar i enden på kamelen, der,
mere af overraskelse end af smerte, galoperede af sted
ud ad landevejen i en halsbrækkende fart med unge
„Ludvig Fortand" klamrende sig til puklerne!
13. SLOTSPAVILLONEN.112
Den 9. maj 1917 købte grosserer Carl Olesen, grund
læggeren af det kendte tæppefirma på Højbroplads, en
parcel af Aldershviles jord med „påstående bygninger"
(ruinen). Købesummen var 82.000 kr. To år senere, 19.
marts 1919, købte han yderligere en parcel for 2.865
pund sterling. Arealernes størrelse er i skøderne opgivet
efter det skyldsatte hartkorn.113
Ved disse to køb, som fandt sted gennem Gustav
Mayers herboende repræsentant, hrs. Dietrichson, var
direktør Olesen kommet i besiddelse af størstedelen af
det areal, som i dag kaldes „Aldershvileparken". Hvis