442 / 725
424
Torben Krogh
kommer i klaverudtogene til andre af Galeottis værker.
Der er nu imidlertid ved et tilfælde bevaret et storartet
supplement til dette materiale i nogle haandskrevne blade
med den mærkelige titel: „Anmærkninger i henseende
til Relativet[!] i Balletterne44. De bærer aarstallet 1820
og er rimeligvis revet ud af en protokol. Som saa mange
af Det kgl. Teaters arkivalier havnede ogsaa dette be
skedne hefte hos rekvisitøren og anvendtes paa scenen,
naar der var brug for gamle papirer, f. eks. i sidste akt
af „Den politiske Kandestøber”, hvor Mester Herman til
sin store fortvivlelse er ved at drukne i papirsbunkerne.
Sammen med en række andre værdifulde dokumenter
blev ogsaa disse blade reddede og er nu omhyggeligt be
varede i teatrets bibliotek. Deres indhold skyldes ballet
regissør Hans Carl Jørgen Fredstrup, der 1799 blev
danseelev ved teatret, og som i oktober 1852 tog sin af
sked efter 53 aars trofast gerning i Terpsichores tjeneste.
Han havde da, baade som en fortræffelig mimiker og
udmærket regissør, oplevet balletten i de to gyldne pe
rioder under Galeotti og August Bournonville.1
Det er ganske tydeligt at se, hvorfor Fredstrup, fra
hvis haand der eksisterer adskillige skrivelser og proto
koller, har efterladt sig de omtalte blade. I 1816 døde
den 83-aarige Galeotti, og i den umiddelbart følgende
forfaldsperiode var hovedattraktionerne stadig den dybt
savnede mesters værker, som man pietetsfuldt søgte at
bevare i helt den samme form, han selv en gang for alle
havde givet dem. Det var derfor det sikreste nøjagtigt at
opskrive gangen i de mere komplicerede scener, for der
kunne jo let gaa noget i glemme, og det er netop ud fra
de forudsætninger, Fredstrups scenarium maa bedøm
mes. Aabenbart blev dog den nidkære regissør kun fær
dig med „Lagertha“, for derefter følger der et ganske
kort brudstykke af Galeottis sidste og ikke videre vel
lykkede ballet „Macbeth“, og endelig nogle ubeskrevne