446 / 725
428
Torben Krogh
„havde Mandsmod i Brystet, skønt hun var en Jomfru,
og med Haaret udslaaet over Skuldrene kæmpede i første
Række“, en skikkelse, som jo nok kunne tage sig ud paa
scenen. Balletten kom nu typisk nok ikke frem i helt den
samme form som den, vi træffer i Prams „Forsøg“ fra
1789. Den erfarne og meget kritiske Galeotti indsaa for
modentlig, at dette næppe ville være til fordel for hel
hedsindtrykket. Den talte dialog blev ubarmhjertigt strø
get, til gengæld blev værket rigt forsynet med vokale
indlæg, navnlig korsange, og hertil maatte Pram skrive
en hel ny tekst, ligesom det ogsaa blev udstyret med ad
skillige velprøvede og snildt beregnede effekter, og ende
lig var den kloge balletmester saa forudseende, at han
berigede sit „pantomimiske Sørgespil", som det kaldtes,
med en langt større danseudfoldelse, end Pram oprin
delig havde tænkt sig, hvad ingen af dem kom til at for
tryde.9
Handlingen er meget dramatisk. Lagertha, en „Jomfru
af ædleste Byrd", har med sine skjoldmøer hjulpet Reg
nar Lodbrog mod en fjendtlig fyrste, som har dræbt hans
farfar og hærget en del af Norge. Ikke mindst takket
være hendes hjælp sejrer Regnar, og af taknemlighed
gifter han sig saa med den modige pige. Paa et togt til
Østergøtland opflammes Regnar imidlertid af heftig
kærlighed til sin vasals, kong Heroths dejlige datter,
Thora, som han trods sin tidligere forbindelse bestem
mer sig til at ægte. Dette er forhistorien, og balletten
begynder saa med festlighederne i anledning af det nye
bryllup. Den svigefulde Heroth benytter nu denne bryl
lupsfest til at overfalde Regnar og hans mænd, men den
skændige bloddaad hindres i sidste øjeblik af Lagertha,
der ledsaget af sine skjoldmøer er draget ud for at finde
sin husbond. Den danske konge føler sig meget ilde til
mode ved det uventede gensyn med den svegne Lagertha,
som heftigt bebrejder ham hans troløshed. Da han im id