450 / 725
432
Torben Krogh
strup som markering af teatrets sider de betegnelser, der
er gangbare den dag i dag. Den venstre side for tilsku
erne kalder han K.S. (Kongesiden) og den højre D.S.
(Damesiden), terminologier, som til stadighed vil blive
anvendt i denne artikel.18
Efter en effektfuld ouverture i den mørktfarvede inoll-
tone, som man dengang fandt bedst egnet til at skabe
en speciel nordisk eller „gotisk" kolorit,19 gaar tæppet
op for en dekoration, der ifølge ballettens tekst fore
stiller „en Biergegn ved Østgothlands Kyst“, og vi op
lyses endvidere om, at der „paa den ene Side sees Porten
til Kong Heroths Borg, paa den anden Side i nogen Af
stand en Viig“. Paa kobberstiksamlingen er der af denne
dekoration endnu bevaret to gouacher, af hvilke den
ene enten ligefrem er identisk med den oprindelige skitse
eller i hvert fald en tro kopi af den. De skyldes begge
den talentfulde franske maler L. Chipart, der i 1790erne
dukkede op i København, hvor han fik en ganske flygtig
tilknytning til Komediehuset paa Kongens Nytorv. Naar
Galeotti valgte en fremmed kunstner til en saa nationalt
betonet opgave, er grunden utvivlsomt den, at teatrets
gamle fortjenstfulde maler, den tidligere omtalte Thomas
Bruun, døde aar 1800, og det var ikke helt let indenfor
den danske malerkreds at finde en passende erstatning
for ham. Ogsaa i dette tilfælde viste balletmesteren, at
han forstod at vælge den rette medarbejder. Der er jo
nemlig over den smukke „Lagertha“-dekoration en for
dansk teatermaleri ny, næsten romantisk tone, som af
viger ikke saa lidt fra Bruuns udprægede nyklassicisme.
Det fantasifulde scenebillede gjorde da ogsaa en saa
usædvanlig lykke, at Schall lod det trykte klaverudtog
forsyne med et kobberstik stukket af Clemens efter Chi
parts gouache.20
At dekorationen virkelig har svaret til skitsen, kan
ses af Fredstrups beskrivelse, der tilmed giver os yder-