466
Torben Krogh
52) I det 18. aarh. brugte man i stor udstrækning ved teater-
opførelser at lade de agerende bære bohave o. 1. ud og ind, ikke
mindst naar dekoration sfoi-andringerne skete for aabent tæppe. Det
drejer sig altsaa her om en konvention. Krogh, Studier over de
sceniske Opførelser af Holbergs Komedier, s. 18 f. Samme forf.,
Skuespilleren i det 18. Aarh., s. 75.
53) J. J. Rousseau, Dictionnaire de Musique, Paris 1768, s. 83.
Compan, Dictionnaire de Danse, Paris 1787, s. 231. Franz M. Bohme,
Geschichte des Tanzes in Deutschland, Lpz. 1886, s. 131 f. Oscar
Bie, Der Tanz, Berlin 1919, s. 198. T. Norlind. Dansens historia,
s. 59 f.
54) Menuetten blev betragtet som en glimrende øvelse til at ud
danne ynde og smidighed. Michael Rosing fortæller, at hans danse-
lærer paa teatret, den ældre Laurent, altid fremhævede, at „den,
der kan dandse en god Menuet, har alt, hvad han behøver til
Legemets Ynde“. Videre forsikrer den store skuespiller, at man
i menuetten, som forsvandt med den „høipriselige Revolution”,
lærer den rette „Fasthed i Gang, i Kroppens hele Holdning fra Hoved
til den yderste Spidse af Taaen, Armens rigtige Opløftelse, Øiets og
Mundens beskedne og yndige Smil; kort: den skiønneste Harmonie
i Legemets enkelte Dele“. Om Declamationen af Herault Schelles,
oversat med Anmærkninger af M. Rosing, 1809, s. 49 f. noten. Jfr.
Oehlenschlågers Erindringer, I, s. 109. Endvidere P. J. Laurents
Weiledning til Underviisning i Menuetten, et haandskrift med teg
ninger, der findes i Theatermuseet. Danske Ballet s. 158. J. Neiien-
dam, Hofteatret rundt, s. 172.
55) Danske Ballet, s. 44 f.
5(i) Bergman, Regi och spelstil, s. 280 f.
5‘ ) Overskou, Den danske Skueplads, III, s. 765.
5S) A. Rournonville, Mit Theaterliv, I, s. 131. Overskou, Den dan
ske Skueplads, V, s. 275.
59) Prams digteriske Arbeider, I, s. 89. I Bidrag til Kundskab
om Mennesker og Bøger, 1801, no. 20— 21, s. 167 f. har N. C. Øst
aftrykt denne vise, som er „meddelt efter Begjæring fra nogle af
dette Ugeskrivts Læsere, da Balletten ikke paa Bogladerne er at
faae tilkjøbs”. I Prams dramatiske forsøg synger et par skjalde
en vise med en hel anden tekst, af hvilken en af stroferne er „im i
teret af Sæmunds Edda“. Prams digteriske Arbeider, I, s. 82.
60) Pantomimisk Prolog i Anledning af Hans Majestæt Kongens
og Hs. K. H. Kronprinsens Fødselsdage d. 29de og 28de Januari
1806. Af Balletmester Vincenzo Galeotti. Musikken af Hr. Concert-
mester Schall, 1806, s. 5 f.