HistoriskeMeddelelserKøbenhavn

Luftskipperen Joseph Tardini

469

Dover. Kort Tid i Forvejen havde Franskmanden Blan-

chard set, at der laa Penge i denne nye Form for Sport;

han blev den første Artist, der gjorde Ballonopstigninger

til Levevej, og den første, paa hvem Betegnelsen „Luft-

skipper" liæftedes — i Begyndelsen dog nærmest som

et Smædenavn.

Indtil Midten af forrige Aarhundrede kendte man her

i Kongens København kun meget lidt til de spændende

Begivenheder, som foregik i de store Lande. Ganske vist

havde Apoteker Miihlensteth

paa Svaneapoteket alle

rede den 27. December 1783 i Praksis vist sine Bysbørn,

hvilken forbavsende Opfindelse Montgolfier havde gjort:

Han lod en lille Ballon gaa til Vejrs; men til mere blev

det ikke dengang, og der skulde gaa nærved 23 Aar, før

Københavnerne saa et Menneske sætte sig selv op som

„Skipper“ i en Ballon. Det var den i sin Tid meget om

talte Professor Robertson — eller som han hed i Folke

munde: Robinson — fra Moskva, der den 1. Oktober

1806 steg op fra Rosenborg Eksercerplads

Samme Ro

bertson var iøvrigt ikke særlig hø jt anskrevet ude om

kring i Verden; man kaldte ham en Charlatan, fordi han

paastod, at kun han var i Stand til at udforske de me

teorologiske Fænomener pr. Ballon. Hvor hø jt eller lidt

kvalificeret han nu end har været til denne vanskelige

Opgave, saa gjorde hans Reklameskrig i alt Fald den

Nytte, at Kapaciteter som Franskmændcne Gay-Lussac

og Biot i 1804, Tyskeren Jung i 1805 og Italieneren

Broschi i 1806 tog hele dette Spørgsmaal op til viden

skabelig Behandling, og i Ledøje Præstegaard, i hvis

Nærhed Robertson var landet, inspirereae han den seks-

aarige Gottlieb Bindesbøll, den senere Arkitekt og Ska

ber bl. a. af Thorvaldsens Museumsbygning, til at for

evige Ballonfærden fra Eksercérpladsen i en morsom,

farvelagt Tegning, der nu hænger paa Bymuseet.

Den næste, Københavnerne fik at se i Luften, var en