482 / 725
462
Torben Krogh
Adskilligt om Johannes Ewalds Theater. Orbis Litterarum, revue
danoise d’histoire littéraire, publiée par F. J. Billeskov Jansen, V,
1947, s. 143 ff.
15) T. Krogh, o. c., s. 225, s. 277, s. 290.
16) Prams digteriske Arbeider, I, s. 96, s. 101.
17) Danske Ballet, s. 162.
1S) I det 18. aarh. kaldtes den venstre side for tilskuerne „Giet-
hussiden", den højre „Marktsiden“ eller „Torvssiden“. Krogh, Dan
ske Teaterbilleder, s. 49. Sm. forf., Holberg i Det kongelige Teaters
ældste Regieprotokoller, 1933, s. 35, note 5.
19) Om den nordiske tone i Schalls musik, se Erik Abrahamsen,
Den musikalske Bournonville i Danske Ballet, s. 452. Utvivlsomt
gaar denne patetiske molltone tilbage til Johann Hartmanns mu
sik til „Balders Død“. T. Krogh, Zur Geschichte des dånischen
Singspiels im 18. Jahrhundert, 1924, s. 123 f.
20
) T. H. (Teaterkassens regnskaber) 1801 febr.—ju li. Ltr. C.
bilag nr. 294, nr. 301. Rigsarkivet. Ph. Weilbach, Nyt dansk Kunst-
nerlexikon, II, s. 592. Krogh, Danske Teaterbilleder, s. 25, s. 280 f.
demens’ kobberstik er gengivet i Elith Reumert, Den danske Bal
lets Historie, 1922, s. 18.
21) Fortegnelse over Decorationer m. m., som tilhører det Kon
gelige Theater, forfattet i juni maaned 1823, s. 29, s. 39. Det kgl.
Teaters Bibliotek.
22) Smst., s. 39, s. 60.
2
3) Stenbænke af denne art kan f. eks. ses paa Thomas Bruuns
dekorationsskitser til „Gorm den Gamle“. T. Krogh, Danske Teater
billeder, s. 269, s. 271.
24) Dansejournal 1812— 42, s. 63, s. 224. Det her omtalte maskin
mesterkunststykke var ogsaa det eneste, der fandt sted i „Lager
tha". Sagen er den, at scenerummet ikke var egnet til større ud
foldelse af denne art, hvilket Galeotti tog hensyn til. Dette punkt
havde allerede det 18. aarh.s dygtige maskinmester, Christoffer
Nielsen, klaget over. Om de mange vanskeligheder i saa henseende,
se Nielsens piece: Tillæg til Minerva 1788, der er et svar til Rahbek
paa en kritik, som stod i nævnte tidsskrift nov. 1788, s. 251. I Bi
drag til Kundskab om Mennesker og Bøger, 1802, nr. 31—32, s. 245,
skriver N. C. Øst: „At det kjøbenhavnske eneste offentlige Theater
er et af de slettest byggede og slettest indrettede i Europa, har den
forrige Maskinmester allerede for længe siden fortalt os, hvis man
ellers ikke vidste det“. Jfr. Overskou, Den danske Skueplads, IV,
s. 520, s. 526, s. 591, s. 680, s. 760, s. 797. Endvidere Danske Ballet,
s. 180 f.