HistoriskeMeddelelserKøbenhavn

Vor første nordiske ballet

457

Saa snart hun har afsluttet sin replik, hæver hun lan

sen for at gennembore børnene, hvad der ligeledes meget

virkningsfuldt sker paa en generalpause. Først da alle

løber til, og Thora beskytter børnene mod det dræbende

stød, sætter orkestret ind med en stærkt illustrerende

musik. Ogsaa dette optrin huskede Bournonville fra sin

ungdommelige debut: „Jeg kan endnu i Tankerne for

nemme den fortryllende Vellugt, der omgav Mine. Schall,

da hun som Thora, for at skjærme os imod vor Moders,

den fortørnede Hustrus Raseri, svøbte os ind i sin Her-

melinskaabe“.62 Ved det frygtelige syn vækkes Regnar

op af sin lammede tilstand, og nu opfordrer Lagertha

ham til at vælge mellem sig og Thora. Som heltene i den

franske tragedie kæmper han en svær kamp mellem dyd

og tilbøjelighed, hvorom det hedder i teksten: „Striden

mellem de gamle Følelser og den ny Erkjendtlighed for

Lagertha, Ømheden for hans Børn, og hans brændende

Kjærlighed for Thora, rase i hans Barm“, følelser, der i

musikken er skildret i en glidende cantabil adagio. Im id

lertid vinder tilbøjeligheden for den „ømme“ Thora sejr,

hvad der paa ægte ballet-maner fremstilles ved, at han

beslutsomt griber hendes haand, mens orkestret istem-

mer nogle energiske allegro-takter.

Under foregivende af, at Lagertha ogsaa vil redde

Thora fra fortabelse, søger hun nu at støde lansen i Reg-

nars hjerte. Skjoldmøerne prøver at skærme ham mod

den rasende forfølgelse, og til sidst springer Thora

frem for at værge sin elskedes liv, men rammes i det

samme dødeligt af Lagerthas lanse. Over den frygtelige

fejltagelse bliver skjoldmøen dybt fortvivlet og staar

„som forstenet“ støttet til sit spyd. Idet Thora segner i

Regnars arme, træder samtlige kormedlemmer ind paa

scenen, hvor de placerer sig ved kulisserne for ikke at

gøre sig for meget bemærket. Regnar, der er „bragt til

Raseri, træder hen mod Lagertha, med knusende Bebrei-