534 / 725
514
Frits Heide
lidt som det Musikkorps, der vel sagtens ogsaa havde
spillet paa Slotspladsen ved Tardinis tre sidste Opvis
ninger og nu til hans Ære udførte Sørgemusiken paa
Kirkegaarden.
Men dermed var den berømte Luftskipper ingenlunde
ude af den københavnske Saga. Allerede to Dage efter
hans 4. Opstigning havde en Annonce fra Alleenberg for
kyndt, at „Idag, Tirsdag den 9de Septbr., vil iblandt ne-
denstaaende Forlystelser blive fremstillet i Taagebilleder
Hr. Joseph Tardini fra Modena, som opstiger med sin
colossale Luftballon Samson“. Og de Taagebilleder blev
naturligvis ikke færre. Den 24. samme Maaned meddelte
„Flyve-Posten“, at Tardinis Opstigninger har vakt et
saadant Røre, at Børnene her i Byen i stor Stil leger
Luftsejlads med hjemmelavede Balloner af Tøj eller
Papir; det vil næppe vare længe, før Legetøjsfabrikan
terne ogsaa fremstiller Balloner til dette Brug. Og selv
om nævnte Blad ikke just laa i Topklassen, hvor Talen
var om lødig Poesi, bør vi dog ikke undlade at stifte
Bekendtskab med følgende Digt, der fremkom den 27.
September og —
formaliter
vel meget slet; men
moraliter
saa meget desto bedre — sikkert har ægget mange
Taarekirtler til Funktion:
Tardini stiger med Ørnens Flugt Mod stjernesaaet Firmament.
Freidig i høien Sky.
GIUSEPPE TARDINI
(En Stemning)
Luftgondolen sig hæver saa
Alt Aftensolen til Gefions 0,
smukt, Sit sidste Smiil haver sendt;
Tardini seiler saa høi en Sø,
Over den stirrende By;
Hans Flugt er Menneske-
aandens Symbol,
O, hjælpe Dig Gud, Du dristige
Mand!
Dit Liv er et Stjerneskud;
Et Nu det straaler, men saa
paa Stand
Dets Flammelys slukkes ud.
Denne Jord for lille er:
Urolig den svæver fra Pol til
Pol,
En hvileløs Higen den bær.