HistoriskeMeddelelserKøbenhavn

Luftskipperen Joseph Tardini

517

arvede lige med Alexander og Jeannette. Det sidste Punkt

havde hun ingen Ret til at fravige, hvorimod hun i vær

ste Fald vilde nøjes med de 2000 francs, som var opført

paa Vekslen, til sig selv. Over denne hendes uhørte

Frækhed kom alle Capozzis og Krafts moralske Indvolde

i det heftigste Oprør. Den første, bistaaet af flere Ven

ner, erklærede overfor Retten, at Tardini til dem gentagne

Gange havde udtalt sig om, at Annetta var i hans Tje

neste paa nøjagtig de samme Betingelser som Lass og

Skræder Haack, og Kraft understøttede denne Paastand

ved at erklære baade Vekslen og Tardinis Underskrift

for et skændigt Falskneri af den Kvinde, som den hæ

derlige Tardini ikke regnede for andet end sin „wife in

water-colour“. Selv om dette Udtryk ikke findes opført

i de almindeligt tilgængelige engelsk-danske Ordbøger,

vil næppe nogen være i Tvivl om, hvad det betyder.

En lille Smule havde det dog lysnet i Annettas Sind,

da Københavnerne saa venligt lod hende faa Del i deres

Godgørenhed; smukt var det ogsaa, at Hovedstadens

Blade, endogsaa „Flyve-Posten“, nu uden Forbehold be

nævnte hende Madam Tardini; men en Skuffelse var det

hende, at den katholske Præst ikke vilde skrive den be

rømte Luftskippers Navn med ind i Kirkebogen, da hen

des lille Datter den 3. Oktober, med Institutbestyrer

inde, Jomfru Helene Seydel som Gudmoder og den tro

faste Johannes Lass blandt Fadderne, blev døbt Jose

phine Frederike Louise.17 Trykket, dels af denne Mod

gang, dels af Pengenød, indsendte Annetta den 6. Okto

ber et Bønskrift til Skifteretten; heri nævner hun intet

om sit Barns Arveret, men beder — skønt det danske

Publikum allerede har gjort noget for hende —• om at

faa de 2000 francs eller blot Halvdelen af Indtægten

ved Tardinis sidste Luftrejse, da hun selv efter Kata

strofen er bleven saa nervesvag, at hun ikke kan arbejde

for sit Barn. Men Bønner fra den Kant var hverken Ca-