536 / 725
516
Frits Heide
Blandt de anmeldte Fordringer i Boet var ogsaa en
fra Lass; den lød paa godt 135 Rd. og vedrørte hans
personlige Forhold. Naar man tager i Betragtning, at han
var antaget paa saa beskedne Betingelser som 1 Rd. om
Dagen og fri Station, maa man undres over, at hans For
dring kunde blive saa stor, særligt da han jo var Tardinis
gode Ven; men det er vel igen den gamle Historie om de
daarligste Sko til Smedens Hest og Skomagerens Kone.
En Del af Fordringen skrev sig ganske rigtigt fra den
ene daglige Rigsdaler, som Prokurator Kraft med Iver
bestred ham Retten til ud fra det Argument, at han her
om ikke havde nogen skriftlig Aftale med Tardini; men
da Lass havde forelagt Skifteretten en udførlig Redegø
relse for sit Samkvem med den nødstedte Luftskipper i
Stockholm, tabte Capozzis juridiske Vaabendrager denne
Sag med Glans. Den anden Del af nævnte Fordring skrev
sig fra Madspørgsmaalet. Da Lass, efter at Tardinis Op
stigninger i Tivoli var hørt op, fandt det meget upraktisk
at løbe ind i Tivoli tre Gange om Dagen for at spise,
havde han selv sørget for sine Morgen- og Aftensmaal-
tider; dem mente han sig nu berettiget til at faa godt
gjort af Capozzi gennem Boet med 2 Mk. om Dagen. Her
over rasede naturligvis denne sidste og svor paa, at han
ikke betalte en Skilling tilbage, da han ikke var ansvar
lig for, om den Herre vilde spise hans gode Mad eller
ikke. Skifteretten saa dog anderledes paa den Sag, og
Lass fik alle sine Penge. Under Hujen og Skrigen skete
det samme med Ballonskræder Haack og den svenske
Arbejdsmand, der blot forlangte at blive sendt hjem til
Stockholm.
Ulige værre gik det Tardinis „anerkjendte Hustru“ .
Selvfølgelig havde hun straks indgivet sit Arvekrav, bi
lagt med den blaa Veksel, til Skifteretten. Hendes Krav
gik ud paa, at hun som Tardinis anden retmæssige Hu
stru fik Halvdelen af Boet tillagt, og at hendes Barn