106 / 274
AARSBERETNING
27
Vinterhalvaarets tørste test (bortset fra gaasegildet i November, som er
omtalt i forrige aarsskrift) var kandidatgildet den 31. Januar, som fik et
særlig festligt præg, ved at direktør
Hagemann
uddelte Jul. Thomsenmedaillen
til de 3 alumner, som havde faaet udmærkelse:
N. C. Juul, H. Carstensen
og
medicineren
C. Lundsgaard,
samt Jul. Thomsens dattersøn
Smith-Petersen.
Bagefter var der punschesold, hvor formanden udbragte en skaal for de 15
nye misundelsesværdige kandidater.
At de var misundelsesværdige, saa’ alumnerne daglig i Februar maaned,
idet cand. polyt.’erne (for saa vidt de ikke allerede havde faaet plads) kunde
læse aviser hele formiddagen, sove 'til middag og gaa paa Langelinje efter
frokost og saa endda have aftenen
lil deres raadighed. Men dette de
moraliserende syn forsvandt efter-
haanden, og den 1. Marts ankom
15 nye flittige alumner, som straks
gengav kollegiet dets tidligere præg
af sindigt arbejde.
Der arbejdes nemlig — det kan
sikkert betragtes som et faktum —
gennemgaaende stadigt og solidt paa
kollegiet, saa at et af hovedprinci-
perne for dets stiftelse: gode arbejds-
vilkaar, godt arbejde, maa siges at
slaa til. Det er saaledes ret sjeldent,
naar man kommer ind til en alumne,
da at træffe ham ved et rhombre-
bord med tilhørende tobak og toddy,
hvilket man ellers altid tænker sig
som et uundværligt attribut til et
kollegiums daglige liv.
En undtagelse herfra danner dog
søndagaftenerne, som alumnerne al
tid har haft vanskeligt ved at slaa
ihjel, men direktør
Hagemann,
der sørger for alumnerne som en høne —
eller bedre: som han selv — for sine kyllinger, har søgt at raade bod paa
dette ved at indrette et slags aabent hus for alumnerne med gæster hver
søndag aften i dagligstuen, hvor der saa trakteres med kager, appelsiner e. 1.
Trods den daglige flid har alumnerne dog med stor iver deltaget i
vinterens festligheder, af hvilke navnlig skal nævnes en vellykket litterær
aften den 11. Marts, hvor digteren
Jeppe Aakjær,
der som kollegiets gæst
havde boet paa gæsteværelset i en maaned, oplæste egne værker, hvorefter
fru
Thora Meincke
sang. Samt det aarlige Martsbal, der samtidig plejer at
være en modtagelsesfest for de nye alumner; i aar var det tillige en afskeds
fest for inspektricen, frøken
L. Pauli,
der netop i de dage stod i begreb med
at rejse til London for at starte et anglodane-pensionat. Frøken
Pauli
, der
paa grund af sin personlige elskværdighed og imødekommenhed altid var