GAHagemannsKollegium

AARSBERETNING

Enkelte Gange har der været musiceret af en Strygekvartet, til andre Tider

har L’hombrens Aand hvilet over Bordene. Ved Foraarstid har Altanen

været Skuepladsen for Klinkspillet, der blev drevet saaledes af de passionerede

Spillere, at alle alvorlige Alumner maatte gaa rundt og se betænkelige ud;

særlig skulde Damerne nok blive plyndrede, og da det rygtedes, at den om

satte Sum en Dag var steget til 35 Øre, mumledes der: »Hasard«, i alle

Kroge. Ungdommen er letsindig!

Kollegiets Bestyrelse har som nævnt skiftet Formand, og desuden er

Fru.

Hasselbalch

indtraadt i Stedet for Prof.

Bonnesen.

POUL SCHMIDT.

D E L O S .

e t

er forbavsende at lægge Mærke til den Forskel, der er paa Antallet

af Fremmede, som berejser Italien og Grækenland, to Lande, der dog

ligger paa samme Breddegrad, altsaa omtrent har samme Naturbetingelser,

og hvis historiske Interesse for begges Vedkommende rækker tilbage til den

graa Oldtid. Vi Danske danner ingen Undtagelse med Hensyn til Turist

strømmen til disse Lande. De norditalienske Søer og den italienske Beviera

staar for de fleste af os, paa Grund af deres smilende Naturskønhed, Byerne

Bom, Florenz, Siena, o. s. v. paa Grund af deres Kunstskatte, som Ønskernes

højeste Maal, naar det gælder længere Udenlandsrejser. Vor Historieunder

visning, Billedværker og rejsende Bekendtes Beretninger, utallige er de Ind

tryk, som vækker vor Interesse for »det romerske Kejserdømmes«, »Pavernes«

og det af Malere forgudede Land. Det er derimod de færreste, der har be

sluttet sig til at gøre Skridtet over Adriaterhavet, eller gennemfare de af

Bejsende ganske ukendte nordlige Balkanstater for at gæste Grækenland.

Og dog, — er vi ikke fra Barns Ben opdragne med det gamle Grækenlands

Historie, Litteratur og Kunst for Øje? Det er vist ikke Overdrivelse at sige,

at vi Studenter af den gamle Skoleordning var lige saa hjemme i Græken

lands Historie som i vor egen, — alle har vi lært at se hen til det gamle

Grækenland som »Videnskabens og Kunstens Vugge«.

Aarsagen er sikkert den, at det moderne Grækenland i Virkeligheden er

et helt nyt og ukendt Land, der endnu ikke er indtraadt i Bækken af

Turistlandene. Det ny Grækenland vaagnede først af sin tusindaarige Søvn

efter Frihedskrigen i 1830erne. Og det har varet over

3li

Aarhundrede før

det helt er kommet ud over den Fornedrelse, hvori det var sunket under

det tyrkiske Aag. Hertil kommer, at de epokegørende arkæologiske Under

søgelser og Udgravninger, som de europæiske Nationer har foretaget her i

Landet, og som først rigtig har kunnet skalle fuldt Lys over Livet i det

klassiske Hellas, er af saa sen en Dato, at det er naaet til de færrestes Be

vidsthed, hvormeget der egenllig lindes bevaret fra gammel Tid, og som

det lønner Umagen at lære nøjere at kende.