212 / 274
DAGBOGSNOTITSER
15
10.— 11. — l i .
Gåsegilde! —
Brunede Gæs, is
kolde Snapse og
skummende
01
fra Fad!
Til Kaffen i
Dagligstuen H jal
mar Bergstrøms
Enakter » Dame-
te« udført af Kol
legiets kvindelige
Alumner og Frk.
Ja nssen! Paryk
kerne var for Re
sten morsomme!
Tekstudtalen ny
delig, navnlig Hj.
Pedersens! Efter lang Ventetid åbnede endelig »Operetten« i Festsalen. I de kulørte
Lampers milde Lys skuede talrige Alumner i Ernst-Hansensk Perspektiv ned over
den unge Menneskehed, og midt i det hele tronede Morten Bisp, mæt af Gåsen,
tung a f Øllet og med Øjnene stive af Forventning. Under disse blide Tinøjne
uddeltes af travle Tjenere hed Punsch og kolde Sjusser, som skrevet stod. Man
beder Tjener Nr 13 A om et Bæger af Nektaren, sætter sig ved et Bord i Hallen
og venter på den Åbenbaring af Kunstens ædleste, hvortil Stunden er viet.
Og Tonerne jub ler ud fra Flygelet under Pianisten Hr. Jensens Traktement,
Guldkornene triller i ustandselig Mængde fra »den verdensberømte Conférencier
Mr. Pays de chêne«, og i Ramme deraf foredrager yndefulde og skønne Kvinder
disse Viser, snart så grumt realistiske som Mlle. Odeur de moisi s Vise om »Mad«,
snart tårepersende tragiske som Fraulein Friihlingstochters Romance om »den lille 0«,
men også skælmske som Miss Blackhells underfundige Sang om »den lille Dævel«
eller Mile. Lapetites bedårende Foredrag af Visen om »Tante Naja.«
Og jeg husker endnu de tre Soldiner — o, Signor irivelli, dette havde du
anet, da du skabte Melodien »Paa’en igen!«
Hvad jeg husker mere! Jeg hører tusende Røster i glade Soldeviser, ser
hundrede strålende Ansigter og syv sure, og jeg ser Sørensen svæve over
Vandene -------- —
18. — 11. — l i .
Direktør Hagemann — det er forbudt os at sige Ekscellencen
var her
i Aften for at tale med alle sine uartige Børn — d. v. s. de små, de store havde
han allerede talt med. FaT skændte ikke på os, og vi græd ikke; men vi blev
alligevel gode Venner igen — tror jeg da.
MIX.