216 / 274
ISLANDSKE FOLKESAGN
19
Næste år samlede folk fra hans egn mos på samme sted; da kom han til
dem, men var så fåmælt og barsk, så man næppe kunde få et ord ud af ham.
Folk spurgte ham, hvem han troede på, og da sagde han, at han troede på gud.
Næste år kom han atter til de samme folk, men da vai han så lig en
trold, at der stod angst om ham.
Alligevel blev han spurgt om, på hvem
han troede; men han svarede ikke noget på det, og denne gang blev han ikke så
længe hos folkene som før.
Det tredje år kom han igen til folkene. Da var han bleven en fuldstændig
trold og så frygtelig ud. Alligevel vovede en at spørge ham om hans tro; men
da sagde han, at han troede på »trunt, truntog troldene i fjældene«, og dær
efter forsvandt han.
Siden sås han aldrig mere, men folk vovede heller ikke i
flere år at sam le mos dær på stedet.