182 / 651
m an henstillede endv idere, a t M in iste rie t i god T id lod u d d an n e de fornødne
K ræ fte r, even tuelt ved Udsendelse af A rk itek te r og In g en iø re r til S tud ier i
U d lan d e t. Om denne Henvendelse henvises til T idssk rifte rne »A rkitekten«,
U gehæ fte 52-1938, » Ingen iø ren« a f 1938, Afd. A, Side 181, B Side 192, og til
»Bygge-Forum« af 1938, N r. 2. Saa v id t skønnes hen lagde M in isteren . Sagen,
og K omm une rne v a r u n d e r disse Om stæ nd ighede r henvist til i H ovedsagen at
u d a rb e jd e deres Byp laner m ed egne og m ed de K ræ fte r, som m a n iøvrigt har
kunne t faa til R aad ighed .
D e t vil vides, a t den i Byplanloven fastsatte F rist a f 5 A a r for Udarbejdelse
a f B yp laner ikke h a r kunne t overholdes, og a t K omm un e rn e i det store og hele
h a r begrænset sig til U da rbe jde lse af D ispositionsplaner. U d sæ tte lsen og M in i
sterens Passivitet overfor den hø jst aktuelle og velbeg rundede H envendelse fra de
tre Fo ren inge r v a r for saa v id t et m eget beklagelig t Fo rho ld , som de r just i
denne Periode er fo re tage t et livligt Boligbyggeri, saaledes a t d e tte ikke overalt
er fo regaaet p a a G rund lag af fu ld t ud a rb e jd ed e D ispositionsp laner og dertil
hø rende Bebyggelsesplaner.
Udviklingen har efterhaanden medført, at Bygherrer og dertil knyttede Ar
kitekter og Ingeniører maa udfylde de eksisterende eller projekterede Dispo
sitionsplaner ved at udarbejde Bebyggelsesplaner for de Omraader, som Byg
herrerne har til Hensigt at bebygge.
D en komm ende T id vil kræve, a t Byggeriet fo reg aa r i F o rm a f
Bykvarterer
og Byenheder
m ed de rtil kny ttede offentlige og p riv a te In stitu tion e r, og alt
de tte vil skæ rpe K rav e t til rationelle By- og Bebyggelsesplaner. F o r Køben
h avn og Omegns K omm une r vil K rav e t om en
Egnsplanlægning
vokse i Styrke.
U d en en alm indelig
Ekspropriationsbeføjelse
vil K omm un e rn e ikke m ed fuld
V irkn ing kunne ud fø re deres Byplan- og Byggearbejde, ide t modvillige G rund
ejere ellers vil kunne spæ rre for Udviklingen.
IV. BYGGERIETS UDFORMNING
Industrialism ens F rem b ryden fra M id ten af forrige A a rh u n d red e og den
industrielle og politiske Frem gang , som kendetegnede T id e n siden da, h a r i for
skellige H enseender e fte rlad t et broget Billede, hv ad K un stop fa tte lse angaar.
Æ ld re Tiders trad ition sbundne Kunst, ofte blot udøvet a f H a an d væ rk e re , som
tro lig t fulgte givne Fo rb illeder, blev afløst af en Periode, hvo r det alm indelige
Byggeri v a r overlæsset m ed D e ta ille r uden tilstrækkelig kunstnerisk Gennem
arbejdelse — »M u rerm esterstilen« — , og hvo r det m ere k ræ vende Byggeri i
bedste F a ld va r en mere eller m ind re omhyggelig S tilim itation . D enne Periode
p rægede Byggeriet, ind til der omkring A a rhund red e ts Begyndelse sa tte en Be
182