183 / 651
vægelse ind fo r en Fornyelse af Bygningskunsten, væsentlig gennem Forsøg paa
en Genoplivelse a f æ ld re T iders haandvæ rksprægede Udformning.
E fte r den klassicistiske Periodes Dyrkelse af dekorative Planløsninger, som
ofte førte til livsfjerne R esu lta te r — dette gælder baade Byplanerne og de en
kelte Huse — , søger A rk itek tu ren nu gennem fri Komposition a t løse O p g a
vernes p rak tiske Fo rd ring e r og a t a rbejde for den Sammensmeltning af Kunst
og Teknik, som h a r væ re t et Kendemæ rke for enhver god A rkitekturperiode.
Nogen stø rre
offentlig
Indsats p aa Byggeriets
Udformning
kan næppe siges
h id til a t have funde t Sted. For Københavns Kommunes Vedkommende h a r
Komm unen ganske vist p a a sine egne Grunde sikret sig Facadecensur; men først
ved de i Byggeloven af 1939 indeholdte vidtgaaende Bemyndigelser for M ag i
straten m ed H ensyn til
alle
Bygværkers Udformning og Placering i Forhold til
Omgivelserne er de r a ab n e t en vis Mulighed for en offentlig Indsats p aa dei
alm indelige Byggeri. En betydningsfuld offentlig Indvirkning paa A rkitekturen
ha r Københavns K omm une derimod øvet dels gennem Valget af A rk itek ter til
dens eget om fa ttend e Boligbyggeri og ved under Ledelse af Stadsarkitektens
D irek to rat a t opføre m ange gode og smukke Bygninger, og dels indirekte gennem
Støtte til Boligbyggeri, til hvilket der knyttes anerkendte Arkitekter.
Det kan næ pp e paastaas, a t de Bygværker, som de sidste Menneskealdres Byg
gerier i K øbenh avn og Provinsen vil overgive til Efterverdenen, er V idnesbyrd
om en he lt sikker Kunstop fattelse i T iden. For Københavns Vedkommende
standser m an ganske vist ved en Række hver for sig veludformede Byggefore
tagender, som dog und e rtid en m ang ler T ilpasning til Helheden. For Provinsens
Vedkomm ende er Forho ldene meget uensartede; i enkelte Byer kan m an træ ffe
god Byggeskik, i an d re savnes den næsten fuldstændig.
Det synes, som om kun faa virkelig kyndige h a r taget den Gerning op at
ivre mod d a a rlig Byggeskik. Medens m an omhyggeligt anmelder gode og daar-
lige Bøger, Skuespil og Varietéforestillinger, hvis Liv ofte er kort, synes ingen
at tu rde b inde an m ed den nærliggende Opgave a t anmelde og debattere
Byggeforetagender, som dog vil præge vore Byer i 100 A ar eller mere.
V. UDDANNELSE AF DE TIL BOLIGBYGGERIET KNYTTEDE
ERHVERVSDRIVENDE
a) Nogen
Bygherreuddannelse
gives der ikke. S tanden rekru tteies fia kolk
med vidt forskellig Uddannelse.
Før første V erdensk rig opførtes Beboelsesejendomme dels af de saakaldte
»Engangsbygherrer« , som byggede eget Hus for a t indrette sig dei med V irk
somhed og Bolig og ud leje Resten, og dels af Haandvæ rkere, hvis Form aal var
183