184 / 651
a t købe G rund , bygge, ud leje, p rio rite re , sælge, — og bygge igen. Byggekrisen
i 1908 viste, hvo r uhe ld ig t det va r, a t u træ n ed e B ygherrer — ikke m ind st Sag
førere m ed Assistance a f m ind re nø jeregnende Banker — overfy ld te H oved
staden m ed store Byggeforetagender, for hvilke de r i B e trag tn ing a f en Bolig
reserve af ca. 5 % ikke fand tes noget Behov, og som frem k a ld te en Bygge- og
Bankkrise. D e t er skildret i A fsn ittet »T ræ k a f Boligsagens H isto rie« , a t der
un d e r og efter første V erdensk rig opstod de saaka ld te »E n trep renø rfo ren inge r« ,
un d e r hv ilket Dække adskillige Fo rretn ingsfo lk og tillige en Række ganske in
kom peten te Personer fo rm umm ede sig, ide t de fo rm elt d ann ed e Andelsbolig
foren inger, hvori det O ffen tlige anb rag te Penge, m edens Dæ ksmæ ndene trak
sig tilbage e fte r a t have tag e t deres Fo rtjeneste og overlod H usene og deres
A dm in istra tion til Andelshaverne.
D en mest tilta lend e T y p e inden fo r det p riv a te Byggeri er
den Bygherre, som
anbringer egne Midler i et Byggeforetagende
og tag e r A nsvar fo r sin Gerning,
hvad en ten det sker som personlig E je r eller i Fo rm a f Aktieselskab, en T yp e der
lang t m a a foretrækkes for den
Arrangør,
som søger a t kom b inere saa mange
P rio rite te r sammen, a t h a n er i S tand til a t opføre et H u s u d en ree lt Indskud
af egen K a p ita l og uden finansielt Ansvar. Som en god T y p e p a a en p rivat
Bygherre, der ikke alene havde Interesse for a t gøre Fo rre tn ing , m en tillige for
a t b ryde nye Baner inden for sit Felt, kan nævnes M u re rm e ste r
G. C. Andersen,
K øbenhavn , død i 1944. G. C. Andersen v a r F ad e r til adskillige Rækkehuse og
til en Række udmæ rkede Boligforetagender, som udviste, a t h a n i V irkelig
heden v a r en god K om b ina tion af H a an d væ rk e r og A rk itek t sam tid ig med, at
h a n sam v ittighedsfu ld t ved hve rt Fo retagende beny ttede A rk itek t-A ssitance.
D e t Offentliges om fangsrige S tø tte til Boligbyggeri h a r ikke m ed fø rt noget
K rav om, a t
Ledere af Boligselskaber
gennem en vis U ddanne lse p a a Om ra ad e t
skal yde det O ffen tlige i nogen M aad e Borgen for en A dm in istra tion , som staar
i rim elig t Fo rho ld til det O ffentliges Risiko for F a a n ind til 97 % a f Anskaffel
sessummen. D e r stilles end ikke K rav om T ilstedevæ relsen a f den
Kapital,
der
dog m aa anses for en nødvend ig Fo rud sæ tn ing for et ra tio n e lt A rbe jde paa
Om ra ad e t. D e t frem g aa r af A fsn ittet »S tatsbo ligfondsperioden 1923— 27«, a t i
den nævn te Periode, da F aaneg ræ n sen ganske vist v a r noget lavere, m en O p
findsomheden m ed a t forvandle en fo rm elt lav F aaneg ræ n se til de fu lde 100%
til Gengæ ld v a r større, end te ca. 70 % af D a tidens Byghe rre r m ed deres Sel
skabers F a llit eller m ed egen S tra fvæ rd ighed eller m ed Selvmord! Boligstøtte
lovene af 1933 og 1938 skæ rpede K ravene til Selskabernes ren t formelle Kon
struk tion , m en indeho ld t ingen egentlige P a ab u d om en Bedømmelse af de
adm in istra tive Federes K valifikationer eller nogen F o rd ring om en Kap itals
T ilstedevæ relse, og adm in istra tiv t er disse Spørgsm aal ikke rejst, skønt der
184