![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0197.jpg)
Bortset fra saad ann e Ydertilfæ lde er Betragtningen i sin Helhed ganske
bagvendt og begraensei Selskabets V irksomhed til en ren
Brugsforeningsvirksom-
hed i lille Format.
Velledede forretningsmæssige og kooperative V irksom
heder inden fo r L and e ts øvrige Næringsgrene sørger for a t
have en aarligt til
bagevendende og sikker Omsætning og fremskaffer herved en Basis for deres Ad
ministration samt opsamler endelig saadanne Reserver,
at de er i S tand til at
tage eller und lad e F o rre tn ing e r efter Kon junkturernes Gang. H erm ed er Svaret
givet p aa det frem d ragn e Spørgsmaal. En Byggevirksomhed skal have
et saa-
dant Kapitalgrundlag og maa gennem sin aarlige Driftsvirksomhed have Ud
sigt til at opsamle saa fyldige Reserver,
a t det herved sættes i Stand til a t bære
nogle daa rlige A a r. O g da det h a r vist sig, a t det
offentlige
G rundlag kan
svigte baad e a f legale og adm in istrative Grunde, vil det være formaalstjenligt,
at Selskabet h a r en K onstruk tion, der kan danne
Grundlag for en stadig Virk
somhed
— ikke alene p a a det egentlige Om raade, men ogsaa paa dermed be
slægtede og for V irksom heden naturlige Om raader.
I sidste H enseende kan nævnes
Privatbyggeriet.
Og m an m aa vende sig
stærkt mod den dogmatiske Opfattelse, a t medens socialt Byggeri er noget
helligt,
er p riv a t Byggeri
syndigt
— en Opfattelse, der h a r ha ft og h a r sine
T ilhængere, m en som dog e fte rhaanden trænges tilbage i Diskussionen. Om hele
dette Em ne henvises til A rtik len i næ rvæ rende Skrift om socialt og p rivat
Boligbyggeri, og h e r skal eksempelvis bemærkes, a t det i mange T ilfæ lde kan
være form aalstj enligt, a t
det lave Byggeri (fritliggende Huse og Rækkehuse)
overgaar til p riv a t E je for hver Beboer, som da kan foretage de Foranstaltninger
og navnlig
Forbedringer
af sit Hus, som han anser for formaalstj enligt, uden at
han skal spørge en Bestyrelse for et socialt Selskab eller gøre sig T anker om,
hvorvidt de anv end te U dg ifte r til sin T id kan faas refunderet. De lave Huse
beboes væsen tligt a f Folk, som ønsker a t udøve en
Art Raadighed,
foretage Fo r
andringer, dyrke Jo rd e n og ind rette Huset efter Familiens vekslende Behov,
ligesom det lille H u s tit er deres eneste virkelige
Sparekasse,
hvorigennem
de til A lde rdomm en opsam ler den Formue, som forsøder de sidste Dage.
Der findes h e rudove r en Række and re Opgaver vedrørende
Privatbyggeri,
som
ikke n a tu rlig t h ø re r u n d e r det sociale Byggeri, saasom Boliger for
bedrestillede
Familier, Industri- og Haandværkergaarde
o. lign. En Række Privatbyggeiiei ei
for vor Koncerns V edkomm ende sam let i Investeringsselskaberne
Stabilia A /S ,
Selskab for væ rd ifaste K ap ita lan læ g og
A / S Dansk Financia,
Selskab foi
Adm in istration og K ap ita lan læ g , og herigennem sker Tilførsel af p iiva t K ap ital
og skabes M u lighede r for Igangsæ ttelse af Byggeforetagendei.
Saafrem t de Boligprognoser gaa r i Opfyldelse, som forudsiger et lingeie og
stadigt
synkende Boligbehov
efter A a r i
95
°> kan m an med FøJ’e °Pkaste SPørSs“
199