EtDanskBoligselskabsHistorie

200 / 651

m a a le t om M u lighede rne efter denne T id for o ffen tlig S tø tte til Boligbyggeri.
Byggevirksomheder, de r tilstræ b e r en fo rtsa t V irksom hed, vil til den T id kunne
risikere a t blive henvist til a t arbejde i det frie Marked. H e r og i U d la n d e t viser
derhos K endsgern ingerne, a t M u ligheden for a t om danne et Boligselskab til en
A rt Byggelaboratorium be ro r p a a V irksomhedens Om fan g og dens m ange ­
a rted e G rene. S tø rre Boligselskaber vil ofte finde sig fo ran led ige t til a t op rette
visse Haandværker- og Materialeindkøbs-Virksomheder, og d e tte er na tu rlig t,
n a a r Selskabernes Om fan g svarer dertil, ide t de he rved vil kunne sikre deres
Byggeforetagender den Behand ling, som anses for den re tte , og navn lig øve
Indflydelse p a a M a te ria le rn e s Beskaffenhed. A t saad ann e F o re tag en d e r paa
den and en Side skal drives m ed allerstørste Fo rsig tighed, viser E rfa ring e rn e .
V ed saaledes a t kny tte en Række fo rskelligartede O p g av e r til et Boligselskab
o p n a a r m an ikke alene a t skabe en kontinuerlig Virksomhed, som giver et øko­
nom isk G rund lag for T ilkaldelse og Bibeholdelse a f et kvalificeret Personale
a f adm in istra tiv og teknisk U ddannelse, m en m an stim u le re r tillige Personalets
Interesse i V irksom heden , nem lig n a a r de r bydes de t in teressan te O pgave r. En
and en Sag er, a t vi inden fo r K once rnen a ltid p rin c ip ie lt h a r fo retrukket
socialt Boligbyggeri frem fo r p riv a t og følgelig h a r tilb u d t Koncernens G ru n d ­
a rea le r til social Anvendelse, fo rinden de er anv end t til P riva tbygge ri.
Fo r vor Koncerns V edkomm ende kan vi henvise til, a t vi inden fo r dens
O m ra ad e h a r Arkitekt- og Ingeniørkontorer og a t vi he rigennem er i S tand til
a t sikre os, a t vore Huse p ro jek te res m ed M u ligh ed e r for, a t vundne Erfaringer
kommer Virksomheden til gode fra Foretagende til Foretagende, ligesom vi
adm in istra tiv t h a r lang t bed re T a g i et Fo retagendes P ro jek te ring , Udbydelse
og A dm in istra tion , end n a a r Assistance skal hen tes ude fra . H e le den adm in i­
strative O pbygn ing m ed Anvendelse a f de gennem en A a rræ kke indhen tede
E rfa rin g e r hv iler i V irke ligheden p a a den K endsgern ing , a t de administrative
og tekniske Kontorer dagligt arbejder Haand i Haand og tillige Side om Side.
D e tte S tandpunk t overholdes dog ikke og bø r ikke overholdes dogm atisk, ide t det
vil væ re gavnligt, a t Selskabet jæ vn lig t modtager Impulser ude fra, og det vil
ses fra Beretn inger andetsteds i de tte Skrift, a t Selskabet i rig t M a a l ha r
beny tte t an d re A rk itek te r og Ing en iø re r end dem , der er kny tte t til vore egne
K on to re r.
K once rnen h a r tillige et Varmeingeniørkontor, hvo rigennem vi sikrer os de
rigtige Indkøb a f B rændsel og en Fyringskontrol, som ikke er in d re tte t efter
tilfæ ldige H ensyn for hve r E jendom , m en hvo rtil ugen tlige O p lysn inger og
S tatistik over F o rb rug e t og angaaende Kon tro llens R e su lta te r ind løber og be­
arbejdes, saaledes a t R esu lta te rne komm er den sam lede V irksom hed til gode.
U n d e r K rig saa rene h a r denne V irksom hed h a ft L ejlighed til a t staa sin
200