EtDanskBoligselskabsHistorie

hed, der tillige p a a Detailspørgsm aal kan udstede en O rdre, der m aa efter

kommes, selv om den strid e r mod Boligselskabets Opfattelse af rigtig Bygge -

maade og økonomiske D ispositioner. D er findes næppe nogen Næringsgren her

i Landet, de r a rb e jd e r u n d e r saa ejendommelige V ilkaar, og det stemmer næppe

med S tatens og K omm unernes Interesser, a t der — heldigvis i Praksis p aa

mildere Vis end teoretisk m ulig t — udøves et Herredømme, som m an vilde

finde ganske

unaturligt inden for andre Næringsgrene, hvor det Offentlige

fører ‘Tilsyn.

Ogsaa

Banker, Forsikringsselskaber

og visse andre V irksomheder befinder sig

under offentlig K on tro l, m en medens m an ingenlunde kunde tænke sig, at

en Bank fra det O ffen tliges Side modtog en Anmodning om a t foretage en Dis

position an g aaend e en Bagatel p aa 500 K r. paa anden Maade, end Banken

vilde anse de t for forretningsmæssigt rigtigt, er Ledere af Boligselskaber unde r

kastet saavel S tatens som Kommunernes suveræne Skøn, ikke alene i stort —

hvilket kan have nogen R im elighed — , men tillige i smaat.

U nde r en Overvejelse af disse Forhold, som hidtil ikke h a r faaet den ende

lige U d fo rm n ing , som de saa aabenba rt fortjener, maa to væsentlige Punk ter

komme i B etrag tn ing . D e t ene er den Kendsgerning, at Boligselskaberne ude

lukkende v irke r m ed M id ler, der tilvejebringes dels hos det Offentlige til en

meget høj B elaan ingsp rocen t og dels som Indskud fra Beboerne, og a t disse

Forhold ganske n a tu rlig t m a a medføre en vid Adgang til

Kontrol

fra M yn

dighedernes Side. P a a den anden Side vil det næppe være muligt i det lange

Løb a t opnaa den adm in istrative, tekniske og økonomiske Udvikling indenfor

Boligselskaberne, som fra forskellig Side ønskes, saafrem t Lederne af Boligsel

skaber a f et vist F o rm a t og teknisk S tanda rd ikke i videst muligt Om fang

bliver lige saa

selvstændigt stillet i deres daglige forretningsmæssige Disposi

tioner,

som T ilfæ ld e t er inden fo r and re Næringsveje.

R esu lta te t a f disse B etrag tn inger skulde være, a t en Byggesag ikke bør sejle

rund t i et h a lv t eller et helt A a r p aa Andragernes Risiko for eventuelt at

mødes af m ere eller m ind re velbegrundede Indvendinger, men a t m an indfører

den alm indelige m ed god P rak tik stemmende Forretningsskik, at det Offentlige,

repræ sen teret a f S ta t og Kommuner, afholder

Møder med Bygherreorganisa

tionerne,

u n d e r hvilke M øde r m an d røfter de

almindelige

Principer for det

Offentliges L aanev irksom hed, og derhos afholder

jævnlige Møder med Bolig

selskabernes Ledelser og med større private Bygherrer

for i Principet at drøfte

løbende Sager,

inden

disse er fu ld t forberedte, og under eller efter Mødet

giver

foreløbige Tiltrædelser eller Afslag,

saaledes at Bygherrer herefter

ikke risikerer a t anvende T id og Bekostning p aa forgæves A rbejder. A t T il

trædelserne m a a gives m ed a lt fornødent Forbehold af Enkeltheder, siger sig

213