EtDanskBoligselskabsHistorie

Kommunen h a r betydelige frem tidige økonomiske Interesser i Spørgsmaalet.

Mellemvej

inden fo r disse modstridende Interesser kunde dog maaske findes,

og K omm unen vilde he rved opnaa, a t Ejendomsbesidderne frem gennem

Tiderne o p re th o ld t deres Interesse i Vedligeholdelse og Anskaffelse af ny T ek

nik, til G avn for Boligforholdene i Byen.

For

Sognekommunernes

V edkommende sker Forhandlinger med Sogneraad

og Em bedsmænd i K omm unerne, og Laanegaran tierne forudsæ tter Am tsraadets

T iltrædelse.

Den endelige Bevilling a f Byggestøtte gives af

Statens Bygningsdirektorat,

rettet ved Lov N r. 294 a f 6. Ju li 1942.

XIV . ET BOLIGRAAD

Det er skitseret i T ræ k af Boligsagens H istorie

1912

—

20,

Siderne

294— 297

det foreliggende Skrift, a t de r til adskillige T ide r h a r væ ret Interesse for, a t den

Byggestøtte, som ydes saavel sociale som p rivate Selskaber, ikke alene m aa ind

passes i de t bestaaende Embedsværk, men tillige burde omgærdes a f en A rt

Styrelse, som repræsenterede dels den fornødne praktiske og embedsmæssige

Sagkundskab paa Omraadet og dels den politiske Interesse.

Det ses saaledes, at

man i 1918 fo rhand lede om en

Boligbank,

som skulde omgives af en sagkyndig

Ledelse, et Forslag, som

Den danske Købstadforening

var stærkt interesseret i,

og a t m an i

1920

fo rhand lede om Oprettelsen af et

Boligraad.

Forslag hertil

blev endv idere (se A fsn ittet »Modgangs- og Fremgangsaar i T rediverne«) af

Københavns alm indelige Boligselskab stillet overfor Indenrigsm inisteren i

1937?

men blev ikke ind fø je t hverken i Byggestøtteloven af

1938

eller i Lovforslaget

om S tatens Bygn ingsd irek torat.

Det kan und re , a t m an ikke h a r ønsket at indføre et fagligt og sagkyndigt

E lement u n d e r Fastsæ ttelsen af de alm indelige Retningslinier for Tildelingen

af disse Bevillinger, og a t m an saaledes h a r henvist Embedsværket til at a d

m inistrere alene ved H jæ lp af

Konsulenter,

hvorved der er indført et uansvar

ligt E lem en t, som p a a den anden Side friholder Myndighederne for Ansvar.

N aa r de rim od en alsidig sammensat Bestyrelse, et

Boligraad,

omgæ rder Byg-

n ingsd irek to ratet og tilsikrer dette et sagkyndigt og kontinuerligt Element,

vil m an tillige kunne h ind re tilfældige politiske Stemninger i a t gøie sig gæ l

dende u nd e r de alm indelige Retningsliniers Fastlæggelse og undei enkelte

Sagers Behandling . Inden fo r Byggekredse vil det paa Fo rhaand bliv e betrag tet

som en Selvfølge, a t en i sig selv saa vanskelig Næringsdrift som Boligbyggeriet

bør sikres en

saglig, rolig og kontinuerlig Udvikling.

211