EtDanskBoligselskabsHistorie

Repræsentantskabet, hvilket Beløb der højst kan anvendes til Udbyttebetaling, fordelt

paa de enkelte Sciier. Udbytte kan ikke udbetales i nogen Sene, før muligt Underskud

i de øvrige Serier er dækket, eventuelt ved Overførsel fra Fonds«.

B. UDBETALING AF UDBYTTE I RATER

Inden fo r Selskabet

Stabilia

h a r m an det Form aal a t udbetale U dby tte i

Rater og he rved a t give P a p ire t en vis

Lighed medKasseobligationer

fra K red it

foreninger. Aktieselskabsregisteret gik m ed hertil under Forudsæ tning af, at

Selskabet anvend te Dele af Overskudet »til Oprettelse og Opretholdelse af en

Udby ttereguleringskonto svarende til 4 % af Aktiekapitalen, hvoraf halvaarlige

å Conto U d b e ta lin g e r a f U dby tte p aa dertil udstedte Kuponer kan ske . . .«

E jendom sregnskabers særlige S tabilitet leverer den fornødne Sikkerhed for,

at U dbe ta ling a f U d b y tte r ratevis kan ske uden særlig Risiko, og V edtæg terne

har i § 5 kunn e t bestemme fø lgende :

»Kuponer pr. 1. Juli lyder paa Udbetaling af å Conto Udbytte for det forløbne Halv-

aar. Kuponer pr. 2. Janu a r lyder paa Udbetaling af å Conto Udbytte for andet Halv-

aar. Restudbyttet for Regnskabsaaret udbetales snarest efter den ordinære Generalfor

samlings Afholdelse mod Aflevering af den tredie Kupon. Kuponerne indløses paa

Selskabets Kontor i København eller i de af Selskabet anviste Pengeinstituter.«

— L ignende ratevis U dbe ta ling af U dby tte r praktiseres i Selskabet

Dansk

Financia,

se dettes V ed tæ g te rs §§ 5 og 24.

C. SELVEJENDE INSTITUTIONER

Denne Selskabsform , som Lovgivningen — bortset fra visse Bestemmelser i

Skattelove — ikke h a r beskæftiget sig særligt med, er ingenlunde ukendt inden

for Selskabsdannelsen, m en h a r næppe i større Om fang været anvendt indenfor

Boligvæsenet, inden K . A. B. efter Forhand linger med Indenrigsm inisteriet og

Københavns K omm une gennem førte den i 193° med Datterselskabet »Solgaar-

den«, hvis K on struk tion blev Forløber for en Række senere sociale Byggefoie-

tagender inden fo r vo rt Selskab og tillige for Byggeforetagender i andre Bolig

selskaber, dels i P rin c ip e t og tildels ogsaa i selve Udformningen.

Adm in istrative og prak tiske Fo rm aal nødvendiggjorde en Selskabsform, dei,

foruden a t frigøre de enkelte Boligforetagender for Risiko ved andi c l o i eta-

genders eller Hovedselskabers D rift, tillige

koncentrerede Administrationen

paa

Selskabets H ovedkon to r og inden for dets Bestyrelse og Ledelse. M an valgte da

Formen »selvejende Institu tion« , som afgiver den fornødne Ramme om en Sel

207