331 / 651
var kun i meget ringe Omfang i en saadan Orden, at man umiddelbart kunde
tage fat paa Byggeriet. Selskabet maatte derfor i første Række hjælpe til at
bringe de tekniske Forhold i Lave eller opnaa saadanne Lempelser, at Bygge
riet kunde paabegyndes, ligesom man — netop paa Grund af de uordnede
tekniske Forhold — maatte have særlige Aftaler med Kredit- og Hypotek
foreninger og andre laangivende Institutioner. Byggeriet af »Parcelhusene« —
en særdeles kedelig Betegnelse, hvorfor ikke
Haveboliger?
— forudsatte et am
bulant og skrapt Tilsyn. V i fandt hertil en udmærket Mand i Arkitekt
Ole Fal-
kentorp,
der i et Par Aar fo’r Omegnen rundt paa Motorcykel og holdt vore
Byggefolk i Ørerne; senere har Arkitekt Falkentorp paa større Omraader vist
sig som en Mand, der nok kan sætte i Scene. At de byggelystne Parcellisters øko
nomiske Forhold heller ikke var fuldt i Orden, vil formentlig fremgaa af, at ca.
2400 af Parcelforeningernes Medlemmer ønskede at bygge, medens Boligsel
skabet gennem adskillige Undersøgelser maatte fastslaa, at kun ca. 250— 300
havde økonomisk Mulighed for at gennemføre Byggeriet.
Ved dette Parcelbyggeri blev der samarbejdet med en Række Arkitekter,
der havde vist Parcelhuset særlig Interesse, og Resultatet af Virksomheden,
der satte sine Spor rundt i Parcelforeningerne, hvor den hidtidige Bebyggelse
havde været af ret interimistisk og lidet heldig Karakter, har siden kunnet
spores derigennem, at
de efterfølgende Byggener har taget de første Parcel
bebyggelser som Forbilleder.
Som Betingelse for Opnaaelse af de offentlige Tilskud maatte Bygherrerne
ved tinglyst Deklaration forpligte sig til, saafremt de ved Salg af Ejendommene
opnaaede en højere Pris end Anskaffelsessummen, at aflevere Overskudet til
det Offentlige, en Bestemmelse, som paa Grund af de høje Anskaffelsessummer
vist kun i ganske faa Tilfælde har vist sig at have praktisk Betydning.
Arbejdet med disse Parcelhuse er den vanskeligste Sag, Boligselskabet har
kendt, og tillige den utaknemmeligste. Der er mindre Arbejde ved at bygge
et Hus med 200 Lejligheder end ved at ordne 10 Parcelhuse. V i maatte inden
for vor begrænsede Kontorplads arbejde Dag og Nat med Sager, der var ret
uordnede, og med en Centralforening, hvis Ledelse ikke just bestod af trænede
og nøjeregnende Forretningsmænd, men af velmenende Mennesker, hvem For
eningens øjeblikkelige Sukces, som vi havde bidraget væsentlig til, efterhaanden
gik noget til Hovedet.
Den Dobbelthed i Samarbejdet, som i store Træk gik ud paa, at Central
foreningen repræsenterede Opsamlingen af Medlemmerne, medens vi leverede
den økonomiske og administrative Rygrad, var sikkert hensigtsmæssig for
begge Parter, men dette indsaa man ikke fuldt ud inden for Centralforeningen,
hvor den Opfattelse havde bredt sig, at man særdeles vel med, efter vor Op
3 3 3